Alves: For en brasiliansk spiller er det der ligner at spille i Brasilien mest, at spille hos Barça

Sport 4. august 2010

Spørger: Toni Frieros

 

Daniel Alves skal i gang med sin tredje sæson hos FC Barcelona. Således er han netop nu med klubben i Sydkorea. Her har han i byen Buchon mødt Sports Toni Frieros i Hotel Myfields smukke have. Læs her interviewet i dansk oversættelse.

 

Hvordan går det med jet laget?

 

Mig påvirker det ikke.

 

Sikke heldigt!

 

Jeg er så vant til at rejse fra et kontinent til et andet, at jeg endte med at tage pulsen på jet laget. Desuden anstrenger jeg mig for ikke at sove, når jeg ikke bør og holder ud. Den første nat i Seoul sov jeg som et lille barn.

 

De har ikke ‘mareridt’ grundet det som skete for Brasilien ved VM i Sydafrika?

 

Sydafrika? Det har jeg glemt. Nej, nej. Det er en joke. Sandheden er at jeg led meget. Jeg havde det meget skidt. Tja, det smerter at de slår dig ud i kvartfinalerne, når du er favorit. Desuden er det at blive toer for Brasilien som at blive sidst.

 

Dunga måtte tage ansvaret på sine skuldre.

 

Selvom han var blevet verdensmester, havde han forladt landsholdet. I min fodboldkarriere er min store drøm nu at vinde et VM.

 

Indenfor fire år!

 

Ja, men det bliver i Brasilien, i mit land, og det er en udfordring som jeg ikke ville kunne lide at gå glip af for noget i verden.

 

Alves forsøger i en kamp for Sevilla  at erobre bolden fra Iniesta.

 

Verden blev erobret af Spanien. Så De finalen?

 

Jeg så kun anden halvleg af forlængelsen i mit hus i Brasilien. Jeg blev så påvirket af at blive slået ud, at jeg besluttede ikke at se flere kampe. Men selvfølgelig. Mine holdkammerater fra Barça var på nippet til at blive verdensmestre, og jeg kastede et blik på det.

 

Tillykke med Deres fødselsdag.

 

Tak tak. En sund misundelse. For at vinde et VM er vanvittigt. Denne titel vil give stor prestige til spansk fodbold, den spanske liga og det vil gavne os alle som er dér. Og jeg glædede mig over titlen grundet Iniesta. Grundet hans scoring. Han fortjener det. En dreng så god så god og så ydmyg så ydmyg. Han viser, at man ikke behøver være iøjnefaldende eller mediestjerne for at opnå at blive en af de bedste i verden.

 

Ser De Andrés Iniesta hæve Guldbolden?

 

Det bliver mellem ham, Xavi, Leo Messi, Villa eller også Sneijder.

 

Når De så Spanien, så De så Barça?

 

Ingen tvivl om det. Dette kan ingen benægte. Ikke bare fordi der var syv spillere på banen. Særligt grundet stilen; Piqué og Puyol bagfra, Busquets, Xavi og Iniesta spillede den rundt på midtbanen og fremme var Pedrito og Villa.

 

Alves fotograferet med Messi efter ankomsten til Seoul

 

Lad os tale om det aktuelle. Hvordan blev De underrettet om indkøbet af Adriano?

 

I Brasilien. Man ringede til min repræsentant, og bagefter sendte han selv mig en besked. Det var en overraskelse for mig. Jeg var ikke underrettet om noget. Jeg ønsker ham tillykke, og jeg sagde til ham, at han kommer til den bedste klub i verden.

 

Alves, Maxwell og Adriano. Ser De ikke en fællesnævner?

 

Jo, vi er alle tre backs og vi tre er brasilianere. Det er normalt. For en brasiliansk spiller er det der ligner mest at spille i Brasilien, at spille hos Barça. Jeg spiller offensivt, teknisk og berører bolden.

 

Forberedt på den batalje der kommer?

 

Vildt forberedt. Jeg tror ikke alt det der skete i ligaen bliver gentaget. Hverken Real Madrid eller vi når frem til afslutningen med så mange points. Jeg tror, at det bliver næsten umuligt at nå de 100 point.

 

Deres målsætning?

 

At vinde, vinde og vinde. På et personligt plan har jeg en torn der skal ud af øjet.

 

Og det er?

 

At spille endnu en Champions League, at erobre den og med mig inde på banen. Det smertede mig meget at gå glip af finalen i Rom. Meget.

 

Bliver det en ekstra pine med Mourinho hos Real Madrid?

 

Han bliver utvivlsomt et ekstra trækplaster for den spanske liga. Med ham hos Real Madrid, er showet garanteret. Men vi har slet ingen angst. Barça skal fortsætte ad sin vej.

 

Hverken Laporta eller Txiki Begiristain er der mere.

 

Jeg er meget taknemmelig på dem, fordi det var dem som hentede mig til Barça. Der er ikke tvivl om at man må anerkende, at de har gjort et stort stykke arbejde. Og de nye, Rosell og co., skal ønskes det bedste og man skal give dem et løfte om opbakning.

 

 

Da de ankom for to år siden, sagde De til os, at De kom til Barça for at vinde titler. Forestillede De Dem så mange på så kort tid?

 

Ikke engang i mine vildeste drømme! Som det dog går. Det har været to år som har været utrolige, forunderlige og uforglemmelige. Nu handler det om at holde fast på dette niveau. Det er noget som for hver gang bliver vanskeligere, fordi vi er holdet og modstanderen som alle vil slå.

 

Herefter går Toni Frieros over til at spørge Alves om hvorfor han ikke forlængede med Barça, når Joan Laporta og Txiki Begiristain gav ham et udspil.

 

Hvad skete der, Daniel? Hvorfor forlængede De ikke?

 

Faktisk fik jeg aldrig noget holdbart tilbud om forlængelse.

 

Ikke det?

 

Absolut ikke. De talte om nogle hensigter. Tilmed om nogle beløb og om hvor mange år. Men vi satte os aldrig ned alle sammen for at tale seriøst. Så der blev aldrig dannet et grundlag for at jeg kunne skrive under.

 

Så det var altså et ‘light’ tilbud om forlængelse.

 

Ja, hvis De vil kalde det sådan. Jo.

 

Og generede det Dem at næsten alle (Valdés, Puyol, Xavi, Messi etc.) var forbi Laportas kontor undtagen Dem?

 

Nej, for de har tilbragt mange år hos Barça, og jeg havde endnu ikke fuldbyrdet min anden sæson.

 

Håber De at forlænge denne sæson?

 

Det er op til trænerne og til bestyrelsen.

 

Er De parat til sliddet?

 

Jeg? Selvfølgelig. Hør lige. For mig er det vigtigste at min familie er lykkelig. En af de årsager der gjorde at jeg skrev under med Barça var at jeg vidste, at min kone og mine børn ville blive meget lykkelige i Barcelona. Og vi tog ikke fejl. Vi er hos det bedste hold i verden og i en vidunderlig by. Alt det er meget vigtigere end pengene.

 

Men de betyder noget.

 

Selvfølgelig. I juni 2012 vil jeg være 29 år gammel, og jeg skal lave det som sikkert bliver min sidste kontrakt.

 

Tja, Sandro Rosell er kommet til med den økonomiske besindighed under armen. For øjeblikket er det slut med glæderne ved at spendere.

 

Man må tale om det hele. Klubben beslutter sig for sin strategi, og jeg for min. Det er et spørgsmål om at blive enig. Det som jeg er helt på det rene med er mit ønske om at blive hos Barça. Jeg sagde, jeg siger og jeg vil sige at Dani Alves ikke vil være endnu en udlænding der har spillet hos Barça. Jeg ønsker at efterlade mit navn indprentet i klubbens historie og sætte mit aftryk for altid. Og det opnår man ved års arbejde, ved at yde og med titler. Og man skal ofrer sig. Jeg ofrer mig hundred procent for Barça.

 

 

Hovedside om Daniel Alves