Alves: Jeg bliver hurtigere træt når jeg er sammen med mine to børn, end når jeg spiller fodbold

El Periódico 11. august 2009

Spørger: Joan Domènech

Oversættelse: John B. Jensen

 

Bemærker De et pres grundet den pris det kostede at indkøbe Dem hos Sevilla?

 

Nej. Det bekymrede mig ikke meget. Jeg vidste hvad jeg havde kostet, eftersom man spurgte mig desangående. Glæden over at komme til Barcelona, at nyde fodboldspillet og at alting skulle gå som vi ønskede det, bekymrede mig mere.

 

Og hvordan ønskede I at alting skulle gå? The Triple dukkede vel ikke engang op i drømme?

 

Vi ønskede først og fremmest at opnå en titel. At få afsluttet to år hvor man intet vandt. To tomhændede år hos en klub af Barças format er uacceptabelt.  Lidt efter lidt begyndte vi at tro på at vi ville kunne skrive historie. Det gjorde vi så godt, at vi til sidst præsenterede os med muligheder i de tre turneringer.

 

 

Hvordan er forventningerne til denne sæson?

 

At overgå det fra sidste år, selvom vi ved at det bliver meget kompliceret. Vi står overfor seks turneringer. Det er vores udfordring. Der er ingen bekymringer. Vi belastes heller ikke af stort pres. Vi vil blive meget vrede, hvis vi taber noget. Men vi bør ikke tænke på dette, men på at vi kan gentage den forudgående sæson.

 

Bliver det fundamentalt at bevare ydmygheden, som Guardiola ofte insisterer på?

 

Fodbold er meget løgnagtigt. Vi vandt tre titler. Det er noget som meget få hold har opnået. Men det er allerede en del af fortiden. Vi kan ikke leve af dette. Under tiden laver jeg sjov med mine venner. Jeg siger til dem at jeg skam har vundet Champions League. Men når jeg går i supermarkedet, giver man mig ikke noget at spise gratis. Det køber jeg via mit arbejde. Ingen tager det vi har danset os til. Men dansen begynder igen.

 

 

Og man taler om den kommende Champions League finale på Bernabéu?

 

Det er umuligt ikke at have den i hovedet. Det ville blive noget hidtil ukendt i Barcelona. Det er en udfordring. Det ville være storslået. Hvis vi når frem til Bernabéu, skal der bare vindes.

 

Frustrerede det Dem at gå glip af den i Rom?

 

Nej. Jeg havde tiltro til at holdkammeraterne ville forære mig titlen. Man får ikke det hele her i livet. Hvis du vinder den, er det ikke betydningsfuldt hvem der har spillet. Der bliver muligheder. Jeg håber at det gentager sig i år, at trofæerne bliver vundet i tre landes hovedstæder.

 

Det er VM sæson. Vil De sparer Dem?

 

Jeg ved ikke hvad det der med at spare sig er. Jeg lever for mit arbejde, som om hver dag var den sidste, med en skræmmende intensitet, uden at tænke på det der måtte komme. Mere end på VM tænker jeg på igen at vinde titler og atter at nyde at spille fodbold hos Barça.

 

Alves og Keita

 

Bliver De aldrig træt?

 

Jo, jeg bliver træt. Men jeg skjuler det. Jeg bliver hurtigere træt når jeg er sammen med mine to børn, end når jeg spiller fodbold. Når du spiller fodbold kan du slappe af. Men børn holder ikke op med at løbe rundt, og de er ligeglade med om far er træt eller ej.

 

De kan blive helt udtømt i en kamp. Ikke? I lørdags spillede De 90 minutter. Ligesom Pedro og Valdés.

 

Nej, jeg husker ikke at det er sket. Arbejdet vi laver hos Barça er fremragende. Trænerne får os i bedst mulig fysisk form. Der har ikke været nogen kamp hvor jeg afsluttede skidt, og jeg håber ikke det hænder mens jeg er spiller.

 

Hvem støttede De Dem mest til, da De ankom til Barça?

 

I truppen er der en fantastisk medmenneskelighed. Til Sylvinho, fordi han er min landsmand. Han forklarede mig hvordan holdet og klubben fungerede. Senere dannede jeg en klike med Pinto, Cáceres og Messi. Men jeg har det godt med alle. De er nogle fænomener. De er alle meget store. Hvis der er sammenhold og gruppen er lykkelig, vil det flyde på banen.

 

Alves forsøger i en kamp for Sevilla  at erobre bolden fra Iniesta.

 

Hvad det morsomme angår, konkurrerer de så med Piqué?

 

Nej nej. Der er flere. Bemærker man det ikke? Jeg er lykkelig. Jeg gør det jeg elsker, og jeg kan lide at smitte folk. Vi har et liv, og man må nyde det, uden at såre nogen.

 

Man beskylder Dem også for at være melodramatisk på banen.

 

Det ved jeg. Jeg er berømt for skuespil. Det er en del af spillet. Jeg snyder ikke. Jeg overdriver. Men jeg foregiver ikke at snyde. Det kan jeg ikke lide. Dommeren er der for at træffe beslutninger. Det går mig på nerverne med dette rygte. Måske er det ikke i orden, men med pulsen i top ved du under tiden ikke hvad du gør. Jeg ser kampene bagefter, og jeg genkender nogle gange ikke de ting jeg gør. Jeg vil forsøge at forandre mig.

 

Nu er det op til Dem at agere fadder for Henrique og Maxwell.

 

Eftersom jeg kender klubben en smule, misterens måde at arbejde på og eftersom man ønsker at vi arbejder sammen, så vil jeg hjælpe dem. Hvis du kan give en hånd, giver du den uden at tænke over det.

 

Hvordan oplever De Ibrahimovic?

 

Han tager det roligt og er bevidst om hvor betydningsfuld han bliver for os. Han er et fænomen. Han er så rigelig god nok til Barças niveau. Han får succes. Det vigtigste er at han vil integrere sig, og han skal nok hurtigt få opsnappet det spanske.

 

Med seks titler på spil, er der så nogen De helst vil have?

 

Målsætningen er Champions League. Men den mest specielle titel er VM for klubhold, som Barça aldrig i historien har kunnet opnå. Det er den udfordring som er tættest på. Det er den alle vi spillere mangler.

 

 

Hovedside om Daniel Alves