Cáceres: Jeg er hård i nærkampe og angriber bolden

Sport 25. juli 2008. (Lagt på Barça.Dk 29. juli)

Spørger: Santi Giménez

Oversættelse: John B. Jensen

 

Martín Cáceres var en af opdagelserne i sidste udgave af den spanske liga. Som 21årige er han ankommet til Barça parat til at vise at det at være midterforsvarer for hele livet ikke er gået af mode. Cáceres spiller hårdt og taler hurtigt. Når han taler om sin træner, kalder han ham for Pep. Det hårdeste for ham på træningslejr er at undvære sin kone og hans datter Martina der er to år og som er i Uruguay.

 

Hvordan er Deres første indtryk som Barcelonaspiller?

 

At komme til en klub som Barcelona er det bedste som kan ske for en. Jeg har ikke for meget erfaring i fodboldverdenen. Men hvis jeg sammenligner med det jeg oplevede sidste sæson hos Recreativo, så er det utrolig forskelligt.

 

På hvilket plan?

 

Jeg taler om det som omgiver holdet. Opmærksomheden hos aviserne, hos folk og bekvemmelighederne, selvfølgelig. Af den slags var der ikke meget af hos Recreativo.

 

For eksempel…

 

Det ville jeg ikke kunne udspecificerer for Dem. Men den eneste slags forsæson jeg havde prøvet tidligere og denne ligner kun hinanden ved at der løbes meget. Fundamentalt er det som mest forbløffet mig at se niveauet hos spillerne som du har ved siden af dig. Det er rigtig stort at træne med spillere af den størrelse. Og endvidere er der det med at betjene pressen.

 

I den forstand ser man Dem mere frigjort nu end i starten, da De talte meget hurtigt og gav indtryk af at være meget genert.

 

Det er fordi det i starten forskrækker en smule at se presselokalet med så mange folk. Nu er jeg faldet til ro. Man har sagt til mig at jeg skulle tage det med sindsro.

 

Bemærker De at man løber meget, eller er det bare noget jeg siger?

 

Det er normalt. Tænk på at jeg sidste år tilbragte forsæsonen med Víctor Muñoz som træner. Denne forsæson er hård. Men det er umagen værd at pines nu, så vi kan høste vores frugter i løbet af året. Víctor Muñoz sagde til os hos Recre at det vi ikke kunne vinde ved at spille, måtte man vinde ved at løbe. Her kan vi spille, men vi skal alligevel løbe.

 

Man har indkøbt Dem som defensiv forsvarsspiller. Vi forstår at De er en forsvarsspiller som førhen.

 

Ja, jeg kan lide blot at være forsvarsspiller.

 

Tror De at folk ikke forventer teknisk praleri fra Deres side.

 

Man kan se mig som Puyol. Jeg praktiserer et fodboldspil af den gamle skole, som er hårdt hvis man ønsker det. På banen skal man give alt. Jeg er forsvarsspiller. Og ja, jeg føler mig veltilpas i denne rolle.

 

De er netop ankommet og De er meget ung. Hvem er Deres holdepunkt på holdet, så De ikke bliver fortabt?

 

For mig, som for resten af holdet, er det primære holdepunkt på dette hold Pep. Han ønsker at forandre tingene og gøre dem rigtig godt, og dette er op til os.

 

Hvad forlanger han mest af jer?

 

Han har i lang tid indprentet kvalifikationskampen til Champions League i hovedet på os. Han siger at den er tættere på end det vi forestiller os, og at man må tænke på den konstant. Vi ved at det vigtige er denne opgave.

 

Aggressiviteten er en af de mest fremtrædende kvaliteter ved Deres spil. Bør De forstærke den eller nedkæmpe den?

 

Man har ikke sagt noget til mig desangående. Jeg formoder at jeg ikke kan gøre noget ved dette. Det er min måde at spille på og spillemåden som kendetegner mig. Jeg kan ikke ændre den. Jeg vil fortsætte med at være så aggressiv. Jeg ser ikke at det bliver et problem at være hård i nærkampe og angribe bolden.

 

 

Vil De savne Gaby Milito meget?

 

Det er et problem at han ikke er her. Men der er andre spillere som Puyol som er meget offervillige eller som Gerard, som er et fremragende menneske. Vi har også Rafa. Jeg har stor tro på ham.

 

Det virker som om Puyol og De er to alen af et stykke. Kan I spille sammen eller har I brug for nogen som supplerer jer ved at skille sig af med bolden?

 

Det kan godt være at vi ligner hinanden meget og at vi skal spille ved siden af en anden fodboldspiller som bedre kan skille sig af med bolden mens vi mere er til det voldsomme. Vi skal nok få at se hvordan det byder sig, og hvad træneren ønsker.

 

En anden af Deres stærke sider er luftspillet. Hvad er Deres kode?

 

Jeg tror at det er noget medfødt, for det er ikke fordi jeg er særlig høj. Men det er en af mine dyder. Men det arbejder man også med.

 

Har De mest tiltro til Deres evne i luftspillet eller at få afværget med albuen?

 

Til evnen i luftspillet. Det med albuen hjælper. Vi skal ikke lade os snyde.

 

Hvilken angriber er den vanskeligste at dække op af dem De har mødt?

 

Den bedste i verden er Lionel Messi, og heldigvis spiller jeg nu sammen med ham. Fra sidste sæson husker jeg kampen på Camp Nou med Recre, hvor han klædte os af og vi tabte 3-0. Han fører bolden klistret til foden, og han skjuler den for dig i sidste sekund. Han er meget hurtig. Han er spilleren som udviser forskel.

 

Hvordan oplever gruppen den kendsgerning at der er spillere som Eto’o som træner med, men som træneren ikke har med i sine planer?

 

Der er spillere som ikke kender deres fremtid. Men gruppen ønsker at arbejde godt, fordi vi ved at det som sker for os i løbet af året afhænger af det som vi gør her på dette tidspunkt. Hvis der senere bliver spillere der grundet omstændighederne finder et bedre sted for dem, så er det op til bestyrelsen. Gruppen, alle, ønsker vi at arbejde maksimalt.

 

Cáceres sammen med Laporta, Txiki og Pep.

 

Hovedside om Martín Cáceres