Chygrynskiy: Jeg elsker fisk, og jeg kan ikke lide skinke
Sport 9. oktober 2009
Spørger: David Rubio
Hvordan forløber Deres li vi Barcelona sig? Bor De
alene og hvor?
Nej, jeg er sammen med
min bror Vikhtor. Han har i årevis arbejdet i
Thailand. Hver sommer kom han til Ukraine en eller to måneder med familien. Men
i år kom han allerede i maj, fordi jeg havde meget vigtige kampe så som UEFA Cup finalen. Bagefter havde han travlt med
forhandlingerne med Barça. Nu er han tiltrukket af at lære et nyt land at
kende. Desuden mener han det er vigtigt for mig at han er ved min side. Så han
bliver i Barcelona.
Flytter Deres forældre hertil, eller bliver de i
Ukraine?
De bor i Iziaslav (byen hvor Dmytro blev
født), og de vil gerne besøge mig. Men endnu har vi ikke fundet en lejlighed,
og vi er stadig på hotellet. Når vi finder den, kommer mine forældre for at
være her en tid. Men de vil blive ved med at bo i Ukraine. Jeg ville gerne
finde et roligt sted tæt ved
De blev født i Iziaslav,
og De boede tre år i Lviv, en af de mest
nationalistiske zoner i landet. Men man siger at De ikke taler ukrainsk.
Ha, ha, ha! Forklaringen
er enkel, for jeg taler det skam. Selvfølgelig. Men hvad kunne jeg gøre? Tja,
vente på at man spørger mig og dementere det. Jeg taler ukrainsk med mine
forældre og med min bror. Men i regionen hvor jeg boede, Donbass
(Shakhtars sæde og navnet på det nye stadion), taler
alle russisk. Jeg taler ikke begge sprogene.
Har De stadig ikke kørekort?
Tja, jeg har aldrig
forsøgt at få tilladelsen, og jeg har heller aldrig lært at flyve. I Ukraine
havde jeg en ven som bragte mig alle steder hen. Men sandheden er at jeg godt
kan lide at gå. Og her agerer min bror Víctor min
chauffør. Derfor interesserer biler mig ikke så meget.
Man siger også at De overhovedet ikke kan lide at
gå ud om natten eller at gå på diskoteker. Er dette sandt?
Fuldstændigt. Jeg
tiltrækkes ikke af dette liv, og jeg mener ikke jeg nogensinde har været på en
‘klub’. (I Rusland og Ukraine kalder man pubber og diskoteker sådan). Det jeg
kan lide er fred og ro.
Efter at De vandt UEFA Cuppen, fuldførte De en
master i ‘intellektuel ejendomsret’ ved Donetsk Universitetet.
Ja, men det var heller
ikke ret svært. Jeg havde allerede en magistergrad i Økonomi, og jeg afleverede
det afsluttende værk for at få afsluttet masteren. Først og fremmest
analyserede jeg hvordan fodboldorganisationen fungerer hos Shakhtar,
og jeg samlede alle oplysningerne og kendetegnene. Der var rigtig megen
information. Mere end 500 sider. Men mit værk bestod af omkring 140. Det tog
mig dårligt nok ti minutter at få styr på det vigtigste om klubbens gøren og
laden omkring den intellektuelle ejendomsret. Og teksten var på ukrainsk. (Han
smiler).
Og har De haft tid til at prøve det catalanske
køkken?
Det kommer lidt efter
lidt. Men jeg tror jeg vil synes godt om det, fordi jeg elsker fisk. Jeg er
vild med produkterne fra havet, og her er de gode, efter hvad jeg har kunnet
se. Det triste er at jeg ikke kan lide skinke. Jeg ved godt at den er rigtig
god. Men jeg kan ikke lide den. Men jeg skal nok købe en til mine forældre, når
jeg skal til Ukraine eller når de kommer her, for de elsker det. Det er fordi
jeg ikke spiser svin.
Opretholder De kontakten med Deres tidligere
holdkammerater hos Shakhtar?
Ja, selvfølgelig. Jeg
følger med i hvordan det går holdet, og under tiden taler jeg med nogle af spillerne.
Miljøet var fremragende, og vi udgjorde en god gruppe. Jeg havde et godt
forhold til dem alle sammen. Men måske min bedste ven hos Shakhtar
var (italienske) Máximo Ugolini,
som var medhjælper for konditionstræneren.
Når De taler om Deres venner, fremhæver De altid
en der bor i Polen uden at komme med flere oplysninger. Er det Jewhen Kopyl der er målmand hos Zaglebie Lubin i den polske liga?
Ha, ha! Ja, det er ham.
Hvordan fandt du ham? Han er af den samme generation som mig, og vi mødtes i
ungdomsrækkerne hos det ukrainske landshold. Nu har vi hver især måttet skabe
os et liv. Men vi er stadig meget i kontakt med hinanden. Vi ringer sammen via
telefon og særligt gennem Internettet.
