Hristo: Jeg har meget stor respekt for disse folk som spiller nu, men jeg vil altid forsvare min periode

Sport 13. marts 2010

Spørger: Iván San Antonio

 

Hristo Stoichkov arbejder i dag som klubtræner i Sydafrika. Sport har mødt ham til en snak om dette samt om fortid og nutid hos Barça. Her kan det læses i dansk oversættelse:

 

Hvornår tænkte De for første gang “jeg er Barça fan”?

 

Da jeg fik min første Barça trøje. Det var et år før jeg kom til Barcelona, da kun tre mennesker vidste at jeg skulle spille der: (Josep Maria) Minguella, Johan Cruyff og jeg. Ikke engang min familie vidste det. Jeg gemte den trøje derhjemme, jeg tog den på og jeg så mig i spejlet og tænkte “det var dog den smukkeste trøje!”. Farverne siger i sig selv meget om den. Den vækker opmærksomhed. Stridsfarver: blå som himlen og rødt som blodet.

 

Blev aftalen afsluttet mellem jer tre?

 

Johan viste mig hurtigt, at han troede på mig, og jeg vidste hvor jeg skulle spille. Det er let når en træner tror på dig.

 

Men De står i gæld til CSKA Sofia for den sæson (1989-90).

 

Da jeg var i Bulgarien, skulle jeg altid spille. Men jeg måtte også passe på mig selv. Det år havde jeg held til at vinde Guldstøvlen med 38 mål. (Han delte den med Hugo Sánchez).

 

Faldt De hurtigt til?

 

I princippet er det altid svært at falde til. Men det var ikke så svært for mig, fordi Minguellas familie hele dagen var sammen med mig. Også Xavi Torres, Forns familien, Toni og Joana fra Sant Antoni de Calonge. Jeg var ikke alene, og i dag er vi stadig nære venner.

 

Og hvad det fodboldmæssige angår?

 

Det var ikke så svært, for der var kampe og rejser. Lidt efter lidt lærer du folk at kende. Du føler tilhængernes omsorg på gaden. Dette hjælper meget en udlænding der kommer fra et lille land og som skal tilvænne sig livet i et andet land og i en anden kultur. Det var ikke let, men det var heller ikke så svært.

 

Det demonstrerer De ved stadig at bo i Catalonien. Hvilke følelser har De for dette land?

 

Der har jeg mit hus. Min familie har altid været der. Det er et land af arbejdsomme folk. De kæmper for det og de lader ikke noget ligge der skal gøres. Der går ikke en dag uden at arbejdet fuldføres. Min fighterkarakter hjalp mig meget med at forstå Catalonien og en klub som jeg ikke kunne bringe i miskredit, når jeg så det som så mange folk følte for den.

 

Faktum er at I ikke bragte den i miskredit, men derimod gav I den en ny dimension med Dream Team. Hvad havde det hold som gjorde det anderledes fra andre?

 

Jeg vil altid fæstne mig ved karakteren. Hos Alexanko, Baquero, Koeman og alle dem der var med.

 

Deres egen.

 

Ja, selvfølgelig. Også den.

 

Mangler der humoristisk sans?

 

Det ved jeg ikke. Men hvis du nu tager to Coca Colaer fra forskellige kasser, så kalder de dig fulderik. Hvis du drikker en øl er du alkoholiker. I min periode spiste jeg en banan, og så var det ud at spille. Nu skal de have 200 gram pasta, tre liter vand jeg ved ikke for hvad og mad der er lige så dan.

 

Hvad foregår der?

 

Fjernsynet og reklamerne gør stor skade. Vi har glemt fodbolden en smule. Der er meget tv, støvlemærker, gule plastikkort og røde af gummi. Den næste dag er der andre, og nu er der hælene. Alt det har indflydelse på spillerne. Jeg personligt havde aldrig skiftet støvler. Jeg har altid spillet med de samme. Den samme sål og de samme hæle.

 

Før kunne De sågar få præsidenten for La Generalitat (Cataloniens parlament) til at hoppe og danse.

 

Når jeg griber fat i Jordi Pujol og jeg får ham til at springe… Jeg går lidt ud over normerne. Men man skal jo hoppe og danse! Når man hopper og danser er det ikke for at være flabet. Det er fordi det kommer indefra. Man skal hygge sig. Hvorfor skulle Pujol ikke hoppe og danse? Han er bare en af Barças fans. Man skal hygge sig, for livet er meget kort, og meget kostbart.

 

Gik De lige i flæsket på præsidenten?

 

Nej. Familien Pujol har altid været meget nærværende i mit fodboldliv. Jordi Pujol har udført fantastiske ting i de 22 år han var i regering. Når jeg har tid, drikker vi altid kaffe. Med Marta Ferrusola og med ham. Selvom han er politiker nr. 1, er han et godt menneske, og jeg føler stadig meget for den familie.

 

Hvordan definerer De Dem politisk?

 

Jeg er retskaffen og direkte. Jeg skal ikke ind i politik. Jeg kunne have lavet noget i Bulgarien. Men til sidst ønskede jeg det ikke, fordi jeg mente at med min karakter kunne jeg forvolde stor skade.

 

Men De havde et Estelada (uofficielt flag der symboliserer de catalanske landes kamp for uafhængighed o.a.) på Deres værelse i den bulgarske træningslejr ved VM i Frankrig 98.

 

I Paris havde jeg to flag. Et fra Bulgarien og et uafhængighedsflag. Jeg har haft det siden 1992. På Wembley var der en tilhænger der gav mig det, og jeg tog det af høflighed. Jeg så at det var det catalanske, og senere opdagede jeg den blå stjerne. Jeg kunne godt lide det, og jeg beholdt det.

 

 

Hvad synes De om forholdet der er mellem Spanien og Catalonien?

 

Det er ikke bare i Spanien. Det er i hele verden. Men det er fordi verden er blevet tosset. Hvorfor er der så megen fattigdom og mange rige? Kan man ikke finde en mellemvej, så de fattige ikke behøver være det? Er det så svært? Det findes ikke. Enten er du rig eller også er du fattig. Og dette er alle regeringernes ansvar.

 

Er De blevet mere rolig med årene?

 

Jeg har stadig den samme karakter og den samme indstilling. Den samme tankegang. Men jeg er lidt mere rolig. Nu er det op til mig at blive disciplineret. Men det er rigtigt, at når du ser at noget ikke er korrekt, bliver du ophidset. Du bliver ved med ikke at kunne lide det. I Sydafrika, et land hvor alle satser på VM, har mit hold en frygtelig kamp med forbundet. I mit fodboldliv har jeg på 20 år aldrig oplevet at man i halvlegen skifter dommere. Hvis dette sker i et normalt land, må præsidenten gå af i samme øjeblik. Hvad med min og mine spilleres prestige? De skiftede dommeren ud midtvejs inde i kampen!

 

Tja, VM nærmer sig.

 

Og vi har otte VM spillere. Det er den eneste klub i verden med så mange. Er det normalt at man midtvejs inde i turneringen tager dine spillere med sig for at gennemføre VM forberedelser? Det ser man ikke noget andet sted.

 

Er fodbold ikke ens alle steder?

 

Problemet er tilpasningen. Vi kom dertil med Antonio López og Miguel Martínez, og vi kendte ikke disse menneskers karakter. Vi vidste ikke om de kunne modstå presset og om de kunne udholde de fysiske tests.  Men lidt efter lidt bliver du klar over, at der er rigtig gode spillere. Ja, der mangler lidt disciplin. At man skal komme en halv time før og de må ikke komme for sent. Vi kan ikke lave om på en kultur, men fodboldmæssigt skal du, hvis du vil vinde, stramme dig an.

 

Hvilke fodboldmæssige forskelligheder fandt De?

 

Jeg blev overrasket over at man løb meget. Men de evnede ikke at standse kampen, at få den dysset ned og bruge de lange bolde. Det virkede som en skolegård. Men der var kvalitet, og i anden halvdel tabte vi blot en kamp. Vi endte et point fra nr. 2.

 

Lever man godt i Sydafrika?

 

Der er forbandet varmt. Mange gange skriver man ting som ikke er sande. Hvor sker der ikke mærkelige ting i denne verden? Jeg har tilbragt otte eller ni måneder dér, og der er aldrig, ikke en eneste gang, sket noget underligt for mig. Men det er let at skrive at der er korruption, røverier og kriminalitet.

 

Savner De Barcelona?

 

Der bor jeg. Når jeg har ferie, tager jeg altid dertil. Der er mit hjem.

 

Og fremtiden?

 

Masser af ro. Jeg var forbi Bulgariens landshold og ni måneder hos Celta. Det er altid positivt med erfaringer. Du kan vinde og tabe. Men du uddrager altid positive konklusioner. Desuden er træneren ikke altid ansvarlig for alt. Det er spillerne.

 

Tænkte De allerede sådan, da De var spiller?

 

Også det. Hvordan var jeg afhængig af Johan? Om han satte mig på. Kun det. På banen er jeg den der skal spille. Jeg købte ikke Guldstøvlen. Heller ikke alle de kampe jeg vandt eller titlerne. Jeg måtte kæmpe for at få dem. Jeg købte ikke Sampdoria for at vinde Europa Cuppen.

 

Hvilken indflydelse har en træner så på holdet?

 

Træneren bør tro på arbejdet og hans filosofi. Hvis du tror, skaber du derfra en mur. Om spilleren springer over den og kommer med dig eller bliver på den anden side, afhænger af ham. Jeg sprang over den, og jeg tilpassede mig.

 

Er alle kommet over Guardiolas mur?

 

Pep spiller ikke. Pep er chefen for orkestret, og hvis du har gode musikere...

 

Ville De gerne have haft Pep som træner?

 

Barcelona har i lang tid holdt fast ved samme filosofi. Nu kan vi ikke bare komme med et enkelt navn. Fordi… Hvor mange trænere har været forbi denne klub? Hvor mange præsidenter har været forbi? Barça har altid været ved fronten. Man har ikke skiftet navn, logoet eller trøjen.

 

 

Kan Pep Guardiola nå lige så højt op som Johan Cruyff?

 

Jeg kan ikke lide at sammenligne. Det har jeg aldrig i mit liv gjort. Primært fordi det er mangel på respekt overfor det som de hver især er, overfor dem som personer og dernæst fordi det er mangel på respekt, selvom det er det i endnu højere grad, overfor selve spilleren der er der på det tidspunkt. Og derfor kan jeg ikke lide det.

 

Står Barça altid over alt og over alle?

 

Generelt er filosofien altid den samme. Folkene hjemmefra skal der arbejdes med og de skal forberedes. Dette er Barças store succes, den fra Barças historie. Man skal tro på dem hjemmefra. De bedste nyerhvervelser har altid været dem hjemmefra: Guardiola, Amor, Sergi, Ferrer og nu Busquets, Messi, Bojan, Puyol... De er Barças store stjerner. Og derefter skal udlændingene være de bedste. Det er filosofien. Man må hylde at der er blevet holdt fast på den indtil nu. Klubben skal holde fast på den samme måde at være på.

 

Selv samme måde at være blårød på indbefatter også de to poler: eufori og skuffelse.

 

Selvfølgelig. Når der vindes, er alt godt. Når der tabes begynder du at læse ting i avisen eller at se det på tv eller du hører det i radioen. Der er altid folk der forsvarer den ene og folk der forsvarer den anden. Og dette gør endvidere, at du også frembringer at publikum bliver mere nervøst, at spilleren også er det og træneren. Altid med et åh, åh åh. Og hvad sker der så, hvis du får uafgjort i en kamp? Sidste år vandt vi, og ingen sagde åh, åh, åh.

 

Skal man bare leve med det?

 

Stopper verden? Pep ved bedre end nogen, fordi han befinder sig inde i omklædningsrummet, fordi han er catalansk og fordi han har levet i dette hus i så mange år, at efter en fantastisk sæson som den man har haft, kan ingen gentage det. Ikke engang de kommende hundred år.

 

Samme tvivl som altid.

 

Der er altid tvivl, og det vil der altid være. Og hvad så hvis man i år vinder ligaen og Champions League? Ville det så være et dårligt år? Jeg tror ikke nogen ville turde at tænke det. For mange folk ville det være et dårligt år.

 

Ville De gerne have spillet hos det aktuelle Barça hold?

 

Jeg har stor respekt overfor mig selv som menneske, overfor perioden hvor jeg spillede og vores fodboldspil. Jeg ville ikke udskifte min periode med nogen anden. Jeg har meget stor respekt for disse folk som spiller nu, fordi de kommer fra Barça, de er culés, men jeg vil altid forsvare min periode. Men det er rigtigt at jeg ikke kan sige, at det var bedre. Vi spillede og nød det. Det er meget let at sammenligne. Laudrup, Romario, Txiki, Baquero, Julio… Hver især har man sine gode og dårlige ting. Nu nyder jeg holdet som klubmedlem og tilhænger, og bare det nuværende hold kommer i Europa Cup finalen d. 22. maj.

 

På Santiago Bernabéu.

 

Derfra har jeg alle slags minder. Gode og dårlige.

 

Har De stadig deres meningsforskelle med dommerne? Da de trådte Urízar Azpitarte over tæerne er skam en del af historien.

 

Jeg var ung. Han fløjtede imod mig, men jeg har aldrig siden talt med ham. Heller ikke med López Nieto som udviste mig. Den… Jeg forsvarede mine interesser, men vi forstod ikke hinanden. Spilleren har altid skylden. Hvad er der sket med Guardiola? Dommeren fra Almería må være noget af et fæ, når han viser ham ud. Efter at have mundaflæst ham er det blevet bevist, at han er en løgnhals og han skal forlade fodboldsporten. Han skal gå. Pep protesterer. Men han siger ikke noget til ham.

 

Det er rigtigt. Har De igen kysset en mand efter Deres episode med Ronald Koeman?

 

Det var et pisse sødt kys. Jeg ved ikke hvad de havde puttet i vandet. Og det bare efter at vi havde drukket vand. (Han griner). Nu giver Xavi og Puyol hinanden et kys, og man kalder dem bøssekarle. Se på alt det man siger om Guti. Tosserier!

 

Se og hør Hristo Stoichkovs rap Sometimes Lyun, Sometimes Win, hvor han viser at han næppe har en fremtid som engelsklærer:

http://www.youtube.com/watch?v=cqC0obQrqQ8&feature=player_embedded#.

 

 

Hovedside om Hristo