Migueli: Fodbold er et spil for mænd
Don Balón 9. november 2009. (Lagt på Barca.Dk
12. november 2009)
Spørger: Eudald Caseras
Migueli er stadig spilleren der flest gange har optrådt
for Barça i officielle kampe. I 1973-1989 fik han 391 kampe. Xavi presser rekordholderen.
Men den gamle midterforsvarer er endnu på førstepladsen. Læs her et interview
med ham i dansk oversættelse. Blandt andet om dengang han røg i militærfængsel
for at spille for Barça, og dengang han spillede på brækket nøgleben:
Hvad betyder det for Dem at være spilleren der har
spillet flest officielle kampe i FC Barcelonas trøje?
Det er en
tilfredsstillelse for mig at have haft denne rekord i så mange år. Jeg føler
mig stolt over at have tilhørt en klub som Barcelona i så lang tid. Dette antal
kampe betyder at jeg er blevet sat pris på og at jeg har givet alt for klubben.
De kom til klubben i 1973 fra Cádiz.
Deres store beskytter var Domènec Balmanya.
Var det vanskeligt at tilpasse sig Barcelona? (Kommentar fra oversætteren: Balmanya er tidligere Barça spiller og træner, og kendte Migueli fra Cádiz som han også trænede).
Det var han ikke af to
grunde. Først fordi jeg som femtenårig rejste fra Ceuta
til Cádiz, og man behøvede ikke sætte skub i mig. Dernæst
kunne jeg, da jeg kom til Barcelona, regne med hjælp fra Balmanyas
søn José. Han var som en bror for mig. Jeg boede i to et halvt år på hans
hotel. Europark i gaden Aragó. Det hjalp mig meget.
I Deres debutsæson 1973-74 spillede De blot en
kamp med førsteholdet. De aftjente Deres værnepligt og havde problemer med
generalerne. Hvad skete der?
Jeg tog en måneds orlov og kom til Catalonien.
Men vi vidste ikke, at for at spille måtte man bede om endnu en orlov. Michels
lod mig debutere imod Zaragoza, og fem minutter efter at kampen var begyndt,
kom to politibetjente for at anholde mig. En af lederne dengang hr. Vilaseca overtalte dem til at jeg da kampen var slut skulle
stille hvor det var nødvendigt. Og sådan var det.
Straffede man Dem?
Tja, jo. Jeg stillede i Ceuta og jeg afsonede straffen som de gav mig. Det var to
måneder i fangehullet. Sandheden er, at jeg ville gøre det hele igen.
De var med da Barça erobrede sine tre første
Europa Cupper for pokalvindere og de spillede finalen i Basel med brækket
nøgleben.
Ja, sådan var det. En uge
før finalen spillede jeg imod Espanyol, og blev skadet i nøglebenet. Men jeg
sagde at jeg ville spille denne finale. Doktor González
Adrio gav mig en indsprøjtning der. Så jeg kunne
spille kampen, men med det uheld at der blev forlænget spilletid, og bedøvelsen
fortog sig. Man havde foretaget de tre udskiftninger, og jeg måtte spille en
halv time med den smerte. Det er mit bedste minde fra Barça. Det var trofæet
som betød mest for mig, og grundet det lærte jeg hvad følelsen af at være Barça
fan betød for Catalonien.
Og deres værste minde var finalen i Europa Cuppen
for mesterhold som blev tabt i Sevilla, ikke?
Netop, grundet alle de
tilhængere der var taget med, og fordi der i mit trofæskab
manglede en Europa Cup for mesterhold. I teorien var vi meget bedre end dem.
Bevis på det var at de ikke nåede op til målet, og de fik det de gik efter ved
at gå efter straffesparkskonkurrence.
De er berømt for at være knusende og hård.
Jeg var ikke hård. Jeg
var knusende. Det er anderledes. Jeg var mandig. Jeg gik ikke efter at skade.
Jeg var også udsat for skader, og jeg sagde aldrig at det var frugten at ond
vilje hos nogen. Fodbold er et spil for mænd.
Hvorfra kommer det med Tarzan?
Det motto gav Juan Carlos
Heredia mig. Han var en meget kær holdkammerat. Som
ung var jeg en fyr der skød i vejret, var stærk og havde løvemanke. Han gav mig
det ”Tarzan”, og sådan blev det ved. Det var ikke et øgenavn som generede mig,
og slet ikke når det kom fra et stort menneske som Heredia,
som nu leder en fodboldskole i Argentina. Alle har siden da kaldt mig sådan.
Og hvad synes De om at man også kalder Puyol for
Tarzan?
Jeg holder meget af
Puyol. Det er en charmerende mand, og vi har et nært venskab takket en fælles
ven som ikke er blandt os længere. Antonio Oliveres
der var præsident for Kappa i Spanien. Jeg husker
engang vi tog til La Pobla i Segur
grundet præmieoverrækkelsen i en turnering. Oliveres
sagde til Puyol: ”Du skal nå derop hvor ham der nåede op” og pegede på mig.
Migueli fotograferet
med Rexach, Xavi, Puyol og Amor.
Det er rigtigt. Et nødvendigt spørgsmål: Hvorfor
kalder man Dem ‘Migueli’?
Jeg hedder Miguel, og i O’Donnell forstaden til Ceuta,
hvor jeg kommer fra, var der fire eller fem drenge som hed sådan. For at kende
forskel på os kaldte man os ‘Miguel de
De spillede sammen med Maradona...
(Han afbryder hurtigt).
Maradona spillede sammen med mig. (Han griner). Jeg har spillet med store
stjerner som Diego og Cruyff. Det har været en ære for mig.
Hvordan var Maradona?
Han var en god kammerat
og et fremragende menneske. Jeg gemmer på et stort minde om ham. Man han valgte
ikke de rigtige veje, og det skadede ham. Jeg vil altid tale rigtig pænt om ham
som det fantastiske menneske som han har været. Det glædede mig meget da jeg
fik at vide at han var den nye argentinske landstræner. Jeg glæder mig altid
over de gode ting som sker for mine holdkammerater.
Diego Maradona
med Venezuelas præsident Hugo Chávez.
Hvem har efter Deres mening været den bedste
spiller i Barças historie?
Jeg så ikke Kubala spille, som var en stor spiller. Men jeg peger på
Maradona.
Og hvem var den spiller der gav Dem flest
problemer, da De skulle dække ham op?
‘El Lobo
(Ulven)’ Diarte fra Betis.
Han var helt komplet og havde stor spændvidde. Større end jeg. Det var det
samme når han afsluttede med hovedet som når han stod ansigt til ansigt med dig
med bolden. Det var svært at kunne kontrollere ham.
Hvad synes De om Gerard
Piqués udfoldelser?
Det har overrumplet mig
fuldstændigt. Jeg havde Piqué i ungdomsafdelingen i min periode som
sportsdirektør, og jeg troede allerede på ham dengang. Da Laporta kom til Barça
måtte jeg rejse fra klubben. Da jeg blev underrettet om at de havde smidt Piqué
på porten, satte jeg hænderne til hovedet. ”Hvad gør de dog ikke imod den knægt?”,
spurgte jeg mig selv. Det er det samme som skete med Cesc
Fábregas, som jeg også havde. De smed ham ud, og nu
render de efter ham. Faktum er at Piqués bedstefar, den tidligere Barça leder Amador Bernabéu, mere end en gang har lykønsket mig fordi
jeg troede meget på hans barnebarn.
Lad os tale om Piqué.
Han er en fantastisk
spiller, og det jeg har lagt mest mærke til er den ugenerthed han har haft
siden den første kamp. Man må give spillerne af egen avl ti eller tolv kampe
for at se om de viser niveauet. Jeg er tilfreds med at tænke på, at i den
aktuelle trup har jeg været med inde omkring nogle spillere som Bojan, Messi og
Iniesta. De er vores spillere, og det generer mig meget at nogle folk tager æren,
som ikke bør gøre det.
Hvad er det bedste ved Puyol?
Han giver sig fuld ud. Aldrig
er der en bold han betragter som tabt. Hans indstilling og måde at motivere de andre på. Alt dette er meget vigtigt. På ethvert
hold skal der være væddeløbsheste og travheste. Folk som trækker læsset og andre
som afgør.
Hvad synes De om indkøbet af Chygrynskiy?
Jeg kender ham ikke særlig
godt, hvorfor jeg ikke kan komme med en dybere holdning. Jeg håber han viser statur
fra dag til dag. Trænerne ville ikke have hentet en spiller, som ikke fungerer.
De bedste midterforsvarer i ligaen er?
Puyol og Piqué. Den ene er
helt igennem af ædel race, mens den anden er bedre til at slippe bolden. Et
pletskud. De andre hold ville gerne have dem.
Og den midterforsvarer De bedst har kunnet lide i
hele verden?
I hele verden? Migueli!. For mig var han den
bedste. Ud over ham er der ikke andre!
Har fodbolden ændret sig meget, siden De i 1989
satte støvlerne.
Fodbolden i sig selv har
ikke ændret sig. Det er stadig elleve imod elleve, en bold, en dommer og to linjevogtere.
Det som har ændret sig er måden at bestyre det på fra ledernes side og alt det
der omgiver den. Har De set at bolden er blevet kvadratisk eller at spillerne
går ned bagved? Fodbold flytter mange penge, og der er mange folk indblandet.
Ville De gerne være fodboldspiller i nutiden?
Jeg er meget tilfreds med
den periode jeg tilhørte. Med mere eller mindre, var jeg alligevel blevet en
lykkelig mand. Jeg begyndte som professionel i Cádiz uden
en femogtyveøre, og jeg har nydt det forfærdeligt. Det eneste jeg tænkte på var
at træne og spille. Både hos Cádiz som hos Barcelona var
alting meget berigende.
De følte Dem og De føler Dem meget værdsat som
tidligere Barça spiller, ikke?
Ja, det gør jeg, og det
vil jeg altid sige med munden fuld. Jeg kan sige at jeg er Barça fansenes fædrene
arv. Efter at have trukket mig tilbage i tyve år, er jeg her og nu meget stolt over
at tilhængerne stadig sætter pris på mig som de satte pris på mig dengang. Få spillere
kan sige dette.
Og det som klubben…?
(Han afbryder). Klubben er
stadig Fútbol Club Barcelona. Men det jeg ikke er enig
i er den måde hr. Laporta leder den på.
Hvorfor mener De at Barça passer på sine legender som
Inter eller Bayern gør?
Nej, man passer ikke på dem.
Jeg håber man en dag evner at reagere og at man vil gøre alting som man bør gøre
det. Man skal evne at anbringe de folk som har ofret deres, blod, sved og tårer
for den på det sted de fortjener. Der er folk som er smidt ud, og man giver dem
ikke hvad de fortjener. De bør deltage mere grundet det som de har givet klubben.
Migueli
Fulde navn: Miguel Bernardo Bianquetti
Kælenavn: Tarzan
Fødselsdato: 19. december 1951 (Ceuta
– Spanien)
Plads: Midterforsvarer
Landskampe: 32
Debut som professionel: 1970 (Cádiz CF)
Spillede for FC Barcelona 1973-89, hvorefter han trak
sig tilbage fra aktiv fodbold.