Pep: Jeg havde sagt 60-0 (1. april)

 

Pressemødet forud for lørdagens ligakamp imod Villarreal kom til at omhandle Sandro Rosells spådom omkring at Copa del Rey finalen imod Real Madrid ender med at Barça vinder 5-0: ”Jeg havde ikke sagt det. Alle har sin egen mening. Han sagde det ved et velgørenhedsarrangement, og i det lys skal det ses. Men man kunne have undgået det. Det er umuligt at vinde 5-0 over Real Madrid i finalen”, udtalte Pep Guardiola.

 

Ved det omtalte velgørenhedsarrangement kunne Rosell og andre berømte personer skaffe mad til sultne ved at komme med et bud på kampen. ”Jeg havde sagt 60-0. Desto større indsats, desto flere fødevarer. Og således havde der ikke været nogen debat. Jeg kender ikke Rosell særlig godt. Men han ser ud til at være et meget forstandigt menneske”.

 

"Præsidenten har meget mere erfaring end jeg, og han fremkommer med sine holdninger. Klubbens adfærd har i al denne tid været ikke at prale når vi vinder og ønske vores modstandere tillykke, når vi taber. Spillerne er beskedne hvad mange ting angår inde på og udenfor banen. Sådan er Barça”, fortsatte cheftræneren der ikke vil give sin præsident gode råd: ”Den linje Rosell har lagt som præsident, har altid været klubbens. Den har været forbilledlig siden man valgte ham som præsident. Jeg skal ikke give råd til nogen”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 01-04-2011 17:50

 

Nyhedsoversigt