Valdés spiller sin kamp
nr. 250 for Barça imod Schalke (1. april)
Som om der ikke var spænding nok med en fyringstrussel over
hovedet på Rijkaard, så er kampen imod Schalke 04 i aften nr. 50 i internationale
turneringer i Barça trøjen for Víctor Valdés. Ydermere bliver det kamp nr. 250 hvor
han vogter buret for de blårøde. Trods sine blot 26 år, er han allerede blandt klubbens
virkelige store målmænd op gennem tiderne.
Valdés fik sin førsteholdsdebut i Champions League kvalifikationen
14. august 2002 imod Legia Warszawa hvor Barça vandt 3-0. Det var under Louis van
Gaal. Hollænderen satte ham under tiden på bænken. Men siden har både Antic og Rijkaard
udvist keeperen tillid.
Ud over en Champions League og to mesterskaber sammen med resten af
holdet, har Valdés vundet Trofeo Zamora som sæsonens bedste målmand i La Liga i
2004-05. Trods Barças dårlige resultater på det seneste, hvor der er gået tolv mål
ind i otte kampe) indtager Víctor stadig andenpladsen med 29 indkasserede mål i
30 runder. I alt har Valdés indkasseret 212 mål i de 249 kampe han har spillet
på førsteholdet.
Hvis vi medtager Copa del Rey og europæiske kampe har Valdés denne
sæson indkasseret 41 mål i 43 kampe og han har kun stået over i tre officielle kampe:
to gange i Copa del Rey og en i Champions League. I alt har han spillet 41 kampe
i Champions League, 5 i UEFA Cuppen, 1 i Den Europæiske Super Cup og 2 ved VM for
klubhold.
Se om Valdés og co. evner at skaffe sig et godt udgangspunkt til returopgøret
imod Schalke på TV2 Sport fra 20 40 i aften.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 01-04-2008 15:24