Pep: Større afstande er blevet indhentet i fodbold (3. april)

 

"Hvis afstanden i dag udvides til mere end fem point, så kan man sige at det er praktisk taget umuligt, selvom det ikke er sådan matematisk”. Sådan udtalte José Mourinho sig kl. tyve lørdag aften, hvor Real Madrid havde tabt.

 

Umiddelbart efter kl. 24 holdt Pep Guardiola pressemøde med en sejr over Villarreal i bagagen og en pointforskel til de hvide på otte. ”Det er et rigtig godt forspring, men større afstande er blevet indhentet i fodbold”, udtalte han. ”Vi konkurrerede imod en meget stærk rival. Det var ikke hvem som helst vi vandt over, men et fantastisk hold som vi fik til at løbe. Selvom de har haft chancerne i første halvleg, fordi de er rigtig gode, har vi haft kontrollen. Vi har ikke haft chancer til overmål, men det er en rigtig fornem sejr. (…) Hvis du med otte points forspring når der mangler otte runder allerede tror dig mester, kan du kun tabe ligaen”. Pep kommenterede også Valdés’ glimrende indsats. ”Víctors redninger var fundamentale”.

 

Naturligvis blev Guardiola også bedt om at kommentere hans udtalelser i RAI. ”I ved godt at jeg ikke har sagt noget nyt. Når du har tilbragt tre eller fire år hos Barça, er du altid tættere på at afslutte end at fortsætte. Jeg rejser når jeg ser at resultaterne er dårlige og at jeg ikke længere har kræfterne. Men der er ikke andet i det”. Cheftræneren forklarede endvidere hvilke aftaler han forinden havde lavet med Brescia. ”Og vi sagde tydeligt til ham, at jeg kun ville tale om dette. RAI pressede (journalisten) til at udsende det. Måske er jeg meget ung og lærer i fremtiden. Men den der har skægget i postkassen er ham. En anden dag kommer de, og så får de ikke noget interview eller lov at komme tæt på”.

 

Guardiola forklarede at beslutningen om at Messi skulle starte ude var truffet før Real Madrid tabte: ”Det var afgjort på forhånd. Jeg var ikke i tvivl om at han ville være OK. Men selvom han ikke var skadet, havde han smerter i en muskel og kom fra et rejsehelvede. Jeg foretrak at have ham med og frisk i en halv time end på et trin lavere i hele kampen”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 03-04-2011 08:36

 

Nyhedsoversigt