Barça interesseret i
Benzema (16. april)
Ifølge Sport skulle FC Barcelona være interesseret i Lyon
angriberen Karim Benzema som avisen omtaler som ”den nye perle i europæisk fodbold”.
Klubbens tekniske sekretær Txiki Begiristain var tirsdag i den franske by for at
tale med de ansvarlige hos Lyon om en handel med henblik på den kommende sæson.
Ifølge Sport er Barça ”tosset” for at få hentet spilleren til, som man mener,
kan få lige så stor betydning for klubben som Ronaldinho i sin tid.
Med pokalkampen mellem Lyon og Metz som undskyldning, begav Txiki
Begiristain sig til Gerland Stadion hvor han mødtes med sin kollega i den
franske klub Bernard Lacombe. Barça har afleveret sit bud og nu skal der forhandles
med Lyon præsident Jean Michel Aulas om et køb af den 20årige spiller. Det
bliver ikke billigt, da spilleren netop har forlænget med Lyon til 2013.
Benzema skulle heller ikke selv ønske at forlade Lyon denne sommer
men i sommeren 2009, når han har fået mere erfaring. Det er dog ikke Barças hensigt
at vente et år til. Man frygter desuden at prisen vil stige drastisk, hvis man venter
endnu en sæson.
Catalonierne skulle være beredt på at tilbyde op til 30 millioner
euro for spilleren. Et tilbud der kan overbevise franskmændene. Man må huske på
at Jean Michel Aulas er en præsident der er kendt for at sælge dyrt og at han har
forestået handler som Diarra og Essien.
Barça har allerede sat sig i forbindelse med spillerens manager for
at vise sin interesse. Med Benzema selv har FC Barcelona endnu ikke været i
kontakt.
Karim Benzema er en spiller der kan bruges på flere pladser i angrebet.
Som udgangspunkt er han central angriber, men han kan også placeres på venstrekanten.
Der har han optrådt de seneste tre måneder, hvor brasilianske Fred var ude med en
skade.
Benzemas måltal taler for sig selv. I alt har han scoret 32 gange i
forskellige turneringer. 17 i ligaen, 7 i den franske pokalturnering, 1 i
ligacuppen, 5 i Champions League og 2 i Peace Cup.
Karim Benzema hævdes at have skabt de fleste af Lyons chancer i pokalkampen
i går imod Metz med Txiki på tilskuerpladserne. Sågar kom han på scoringslisten.
”I 39. minut erobrede Karim bolden i modstandernes straffesparksfelt nær pletten
og med ryggen mod mål. Efter et par berøringer for at skabe sig et hul, sendte Lyon
angriberen bolden af sted med et tilpasset skud med højrebenet, med hvilket han
overlistede Marichez”, skriver Sport.
Også andre store klubber er interesserede i Benzema. Real Madrid overvejede
ham på vintermarkedet, Manchester United kom med et tilbud for en måned siden og
endvidere følges han også tæt af Milan og Chelsea.
Txiki Begiristain var også i Lyon for at se hvordan det går med Marc
Crosas som Barça har udlejet til den franske klub frem til sæsonafslutningen.
Endvidere har man også interesse for Hatem Ben Arfa.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 16-04-2008 06:25