Barça dominerede imod Getafe men vandt blot 0-1 (19. april)

 

Budskabet fra Guardiola i løbet af ugen var ikke til at tage fejl af: ”Vi har brug for 18 points for at blive mestre”. Således mangler der nu kun 15 for at trænerens målsætning er opnået, for Barça vandt 0-1 i Getafe, selvom kampen burde have budt på flere mål.

 

Catalonierne var de bestemmende i kampens første halvleg. Kun en fantastisk præstation af Stojkovic, samt at dommer Turienzo ikke fløjtede for to klare straffespark, gjorde at opgøret ikke allerede var afgjort ved pausen. Getafe lod Barça have bolden og kombinerer. Man fik så standset fremstødene foran eget net.

 

Henry kunne have scoret ved tre lejligheder, men Stojkovic klarede alt. I 18. minut lykkedes det Messi at udnytte en fornem pasning fra Xavi i feltet, og efter at have vendt sig halvvejs rundt for at lede efter en god vinkel at skyde fra, sendte han den med venstrebenet i netmaskerne. Hør det. Det blev behørigt fejret af de 2.000 Barça tilhængere på tribunerne.

 

Getafe evnede ikke at reagere, og Barça gik efter at øge. Eto’o og Messi blev fældet i feltet. Men dommeren misforstod situationen. ”I det mindste gav de ikke Messi et gult kort”, sagde Txiki Begiristain ironisk i pausen med hentydning til Champions League.

 

Getafe tog sig i anden halvleg sammen, og på fem minutter betrådte man Valdés’ felt mere end i hele første halvleg. Barça havde også gode muligheder. Så der skete noget i begge ender. I 80. minut overlistede Messi Stojkovic efter at have samlet en returbold fra målmanden op. Men Turienzo var af den opfattelse at målet ikke skulle godkendes, da argentineren skulle have været i off side position.

 

I sidste sekund havde Eto’o muligheden, men han ramte træværket.

 

Men de blårøde fik tre point, men da Real Madrid også vandt 0-1 (Recreativo) er situationen i toppen af La Liga uændret. Men med en runde mindre.

 

0- Getafe: Stojkovic; Cortés, Cata Díaz, Mario, Rafa; Polanski, Casquero, Contra (Granero, 45'), Gavilán, Manu del Moral (Albín, 65') og Soldado (Uche, 71').

1- FC Barcelona: Valdés; Dani Alves, Marquez, Piqué, Puyol; Xavi, Busquets, Iniesta; Messi, Eto'o (Bojan, min.90), Henry (Keita, min, 75).

Dommer: Turienzo Alvarez (Castilla y León). Gule kort: Busquets (31'); Contra (35'); Granero (65'); Mario (71'); Cortés (79'); Alves (87')

Mål: 0-1, Messi (18').

Tilskuere: 16.000 på Coliseum Alfonso Pérez.

Spilledato: 18. april 2009

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 19-04-2009 08:31

 

Nyhedsoversigt