Barça spillede 0–0 hjemme
imod United (23. april)
Af Torsten Brix
(Indkast.dk)
Kampuret viste end ikke to minutter, da Manchester Uniteds
talisman Cristano Ronaldo gik til bolden for at sparke straffespark. Igennem
store dele af denne sæson har det været svært at sætte ord på superstjernes
storartede sæson, men på et brøkdel af et sekund svigtede portugiserens gyldne
højre ben. Straffesparket blev sendt langt forbi den store opstander, og dermed
fik Manchester United ikke den drømmestart, som de kunne have drømt om i
Champions League semifinalen på Camp Nou mod selveste Barcelona.
Den manglende skarphed var Ronaldo dog ikke ene om at have. Kampen
havde omkring 30 afslutninger, men mange af disse var ikke indenfor målrammen,
selvom holdene havde mange unikke angribere i startopstillingen.
Manchester United måtte undvære Nemanja Vidic i forsvaret, og på
trods af de ændringer som dette gav, viste Sir Alex Fergusons tropper sig meget
stærke i forhold til det angrebsivrige Barcelona-hold. Samuel Eto'o misbrugte
et par muligheder efter godt sammenspil med de andre angribere - Andres Iniesta
og Lionel Messi. Sidstnævnte er begyndt at røre på sig efter en lang
skadespause og blev udskiftet efter en times spil, men noget overraskende var
det ikke Thierry Henry, som blev indskiftet - men derimod 17-årige Bojan Krkic.
Franskmanden blev dog indskiftet senere, men nåede alligevel at sætte Edwin van
der Sar på flere prøver.
Som kampen skred frem, viste det sig, at Ferguson var meget
tilfreds med en nulløsning på Camp Nou. Igennem hele kampen havde hjemmeholdet
langt den største boldbesiddelse – dog uden det førte til de helt store
chancer, og derfor sluttede den skuffende kamp målløs. Dette er United sikkert
meget tilfreds med efter de kun har bolden en tredjedel af tiden i aften.
Igennem kampen følte Manchester United sig snydt for yderligere straffespark,
men det fik de ikke, og derfor vil kampen blive husket for den dramatiske
start, hvor Uniteds talisman misbrugte en gylden mulighed.
FC Barcelona: Valdés; Zambrotta, Milito, Márquez, Abidal;
Xavi, Touré, Deco (Henry, 76'); Messi (Bojan, 61'), Eto'o og Iniesta.
Manchester United: Van der Sar; Hargreaves, Ferdinand, Brown,
Evra; Cristiano Ronaldo, Carrick, Scholes, Park; Rooney (Nani, 75') og Tevez
(Giggs, 84').
Dommer: Massimo Busacca. Gule kort: Márquez (43'); Hargreaves (72').
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 23-04-2008 23:30