Milito: Det er en særlig og følelsesladet dag (5. august)

 

"Ønsket om at vende hjem til mit land og mit hjem var meget stort. Jeg følte et behov for at komme tilbage til Independiente. Og det kunne konkretiseres”, udtalte Gaby Milito da han sent i aftes blev præsenteret hos den argentinske klub. ”Det er en mulighed som er blevet tilvejebragt i det seneste år. Således er det en særlig og følelsesladet dag”.

 

Independiente er den klub hvor Milito blev optrænet som fodboldspiller. Senere blev det til otte sæsoner i den bedste spanske liga. Først hos Zaragoza og siden 2007 hos Barça, hvor træner Pep Guardiola ikke længere havde ham blandt sine primære valg til forsvaret.

 

"Jeg forlod klubben for otte år siden, og jeg har altid drømt om at vende tilbage. Jeg føler at jeg skylder denne klub meget. Jeg havde heldet til at få mig en betydningsfuld karriere, og jeg syntes at dette var et godt tidspunkt til at vende tilbage”.        

 

Den 30årige Gaby Milito er bror til Inters angriber Diego Milito. Han debuterede i den bedste argentinske række i 1997 og fik adskillige muligheder på det argentinske landshold, bl.a. var han med til det netop afholdte Copa América.

 

"Det som skete for landsholdet ved Copa América smertede os alle, og det vil vedblive med at være et dårligt minde. Forventningerne var meget høje og vi indfriede dem ikke”, fortsatte forsvarsspilleren. ”Det første jeg vil gøre er at sætte mig i kontakt med gruppen og den tekniske stab. Jeg er praktisk taget ikke holdt op med at træne siden Copa América sluttede. Således føler jeg mig godt tilpas”.

 

Independiente trænes af Antonio Mohamed og tabte onsdag finalen i Suruga Bank Cup i Japan imod Jubilo Iwata. "Det er vanskeligt at spille der, grundet kulden. Det har jeg også været udsat for i landskampe”, afsluttede Milito.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 05-08-2011 08:01

 

Nyhedsoversigt