|
Jagten på en midterforsvarer (7. august) |
Martín Cáceres er udlejet til Juventus, Militos
knæ gør ondt på ubestemt tid og Rafa Márquez har let ved at pådrage sig muskelskader.
Endvidere har vi af fødte midterforsvarer i truppen hos Barça Piqué, Puyol og Henrique. Dertil kommer at Mundo Deportivo
hævder, at Pep har bedt Barça om at forsøge at udleje Henrique,
da han ikke skønner at brasilianeren er klar endnu.
"Ja. Sandheden er at jeg har få forsvarsspillere. Vi ved jo
godt hvad Rafa kan give. Hvis han fysisk befinder sig godt, klarer han det for
os. Men man må passe på”, udtaler Pep Guardiola.
Derfor ønsker misteren at forstærke
truppen på denne plads. Han er på udkig efter en midterforsvarer som er høj og
stærk samt kan passe ind i Barças spilkoncept. Derfor er der reelt to
muligheder: Chygrynskiy fra Shakhtar
Donetsk og Bruno Alves fra Porto. Problemet er, at Chygrynskiy
koster 25 millioner euro og Barça vil betale 20, mens Porto for Bruno Alves
forlanger 30 millioner euro. Vi befinder os i et transfervindue hvor klubberne
ikke ønsker at sælge, og hvis de gør det er det til autentiske formuer.
Dmytro Chygrynskiy vil
endvidere være spæret i Champions League, grundet Europa Cup deltagelse for Shakhtar Donetsk.
"Heldigvis er der en god ungdomsafdeling”, siger Pep.
”De unge gør det godt, og jeg har stor tiltro til dem. Således fortsætter
vi med det som der nu engang er. Hvis der ikke kommer nogen, trækker vi Touré
Yaya ned”.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
07-08-2009 08:01