|
Baby Barça spiller finale i aften imod Espanyols bedste i Copa Catalunya (9. august) |
Hverken Xavi, Messi, Alves, Iniesta eller nyindkøbet Alexis Sánchez
var med. Faktisk ikke en eneste førsteholdsspiller eller Pep Guardiola på
bænken. Men trods dette, så stillede Barça op på Nou Estadi
i Tarragona mandag aften for at spille semifinale i Copa Catalunya imod Girona. Andetholdstræner Eusebio stillede
med et ungt men solidt mandskab med Deulofeu, Cuenca og Rafinha på bænken.
Grundet ungdomslandsholdskampe og førsteholdets behov, var afbuddene mange. Men
med folk som Riverola, Carmona,
Lobato og Jonathan dos Santos
kontrollerede Barça begivenhederne de første minutter af opgøret imod Girona der gravede sig ned bagude. Men Girona
kom godt igen og kunne i 17. minut have bragt sig foran ved Richi,
men Rubén Miño klarede med
en flot redning. Girona dominansen fortsatte og både Dorca og José forsøgte sig med to langskud. Og så kom det
første mål. En spilsituation mellem Gironas kæder
endte med at bolden havnede for fødderne af Gaizka Saizar der overlistede Miño med
et hårdt skud.
Scoringen satte dog bare godt gang i Barça som voksede. Det varede
ikke længe før Cristian Lobato
udlignede. Han modtog bolden i feltet, trak fra en forsvarsspiller og sendte
den med venstrebenet ind imod en chanceløs Santamaría.
Efter pausen kom Rafinha og Deulofeu ind. Selvom Girona havde
en god chance ved Benja, som blev klaret af Sergi Gómez under stængerne, så
var det Eusebios drenge der kontrollerede
begivenhederne.
Deulofeu havde en god chance i 53. minut, men det blev kampens bedste Martí Riverola (foto) der
udnyttede en aflevering fra Carmona til at score til
2-1. Girona forsøgte sig med en del skud på mål i de
sidste minutter, men udligningen kom ikke. Rubén Miño var sikkerheden selv.
Baby Barça er således klar til finale imod Espanyol der stiller
med sine bedste folk allerede i aften.
2 - Barcelona: Miño; Dalmau, Gómez, Rosell (Armando, min.46), Balliu; Gustavo (Deulofeu, min.46), Dos Santos, Riverola, Carmona (Espinosa, min.78); Lobato (Cuenca, min.62) og Saúl (Rafinha, min.46).
1 - Girona: Santamaría, Luso, Richi (Migue, min 46), Rigo, José, Marcos, Dorca, Juanlu (Moha, min 68), Jandro (Garmendia, min.68); Gaizka (Dani Nieto, min 61) og Benja (Ion Vélez, min 61).
Mål: 0-1: m.31: Saizar.
1-1: m.41: Cristian Lobato.
2-1: m.57: Riverola.
Dommer: Estrada Fernández. Ingen kort.
Tilskuere: Omkring 6.000 på Nou Estadi
i Tarragona.
Spilledato: 8. august 2011.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 09-08-2011 08:06