|
Keirrison: Jeg ønsker at blive her (9. august) |
Keirrison de Souza (3/12/ 1988) var et af de
store håb i brasiliansk fodbold. Derfor betalte Barça tilbage i 2009 14
millioner euro for angriberen der endnu ikke har spillet for klubben. Da han
var blevet indkøbt, blev han omgående udlejet til Benfica,
hvor han heller ikke fik alverdens spilletid. Senere lejede Barça brasilianeren
ud til Fiorentina med samme resultat. Herefter gik
turen til Santos i hjemlandet også på en
lejekontrakt. Men nu er den unge brasilianer tilbage i Barcelona og håber at få
lov til at blive, om ikke andet så hos Barça B.
”Jeg har det godt og er glad for at være her. Modtagelsen
har været fremragende. Jeg har følt mig godt tilpas sammen med Eusebio såvel som med holdkammeraterne. Barças sportsby er vidunderlig at arbejde i. Jeg havde dårligt nok
haft mulighed for at træne her”, udtaler han til Sport.
”Jeg tilhører Barça og jeg ønsker at blive her. Det er mit
mål. Min hensigt er at kæmpe for at tilspille mig en
plads og vise at jeg kan være hos Barça, selvom jeg skal høre klubbens mening,
for den endelige beslutning er op til trænerne”, fortsætter han.
Adspurgt til hvad vi Barça fans kan forvente os af ham, svarer Keirrison: ”Det er vanskeligt at tale om sig selv.
Men hvis jeg skulle sige noget, så ville jeg tale om mål. Det er mit speciale. Jeg
går altid efter at score. I den henseende er jeg en ægte nier. Jeg har altid
spillet på den plads”.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
09-08-2011 19:32