|
Korte nyheder (18. august) |
Fem fra Barça nomineret til bedste Champions
League spiller
I forbindelse med kampen om den europæiske Super Cup uddeler UEFA
også en pris til den bedste spiller i den seneste sæsons Champions League.
Blandt de 12 nominerede er der fem fra Barça: Valdés, Piqué, Xavi, Iniesta og
Messi. Reelt er de seks, da Eto’o også er nomineret.
Barça går efter Mata
og en højre back
Der er dukket et rygte op i den catalanske presse om, at der er uenigheder
i holdningen til hvem Barça bør indkøbe mellem Pep Guardiola og Txiki
Begiristain. Det tror undertegnede dog overhovedet ikke på. Min analyse af
situationen er at man hos Barça har den opfattelse, at kan man ikke få de helt
rigtige spillere, kan det være lige så godt at satse på unge spillere
hjemmefra. Ribéry, Mascherano,
Cesc og Chrygrynskiy kunne man ikke få. Man ønsker
ikke eksempelvis en Christian Poulsen i stedet.
Fire er rejst: Sylvinho (der ikke har fundet noget hold), Eto’o
(Inter), Hleb (udlejet til Stuttgart) og Cáceres
(udlejet til Juventus). Blot to nye er kommet: Ibra og Maxwell. Der er en
tredje. Men midterforsvareren Henrique hævdes ikke at have stillet Guardiola
tilfreds, hvorfor han rangerer efter de unge Fontás og
Muniesa.
Barça ønsker omgående at få sat skub i forhandlingerne om
Valencias angriber Mata, så træneren får mulighed for
at spare Henry og Iniesta. Endvidere leder man efter en højre back, der unægtelig
dårligt kan undgå at blive toer efter Alves.
70.000 tilskuere for at se Zlatan
Modstanderen er ligegyldig. Onsdag kommer Manchester City på besøg
på Camp Nou. Det hold som har brugt næstflest penge på nyindkøb denne sommer i
europæisk fodbold. Englænderne, eller hvad man nu skal kalde dem, kommer for at
deltage i den 44. udgave af Gamper turneringen. Men når folk kommer
er der to grunde. Man vil se The Triple vinderne i deres første kamp på
hjemmebane efter sommerferien og nyde de første minutter Zlatan Ibrahimovic får
på en fodboldbane i den blårøde dragt. Sidste gang Camp Nou blev åbnet var 27.
juli, hvor mere end 60.000 benyttede sig af muligheden for at se Ibra ved svenskerens
officielle præsentation.
Opgøret fløjtes først i gang 22 15 onsdag aften, selvom det
oprindeligt blev annonceret til kl. 22 00. Om det skyldes at den traditionelle
præsentation af spillerne vil vare længere eller om det handler om tv’s
ønsker, vides ikke.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
18-08-2009 08:14