Luis Enrique bruger jernhånden for at få Barça Atlètic i form (19. august)

 

Luis Enrique er i gang med at forberede sit hold på en lang og krævende sæson i Anden Division B. Hans spillere har været på en elleve dage lang træningslejr i El Montanyà, hvor de havde to eller tre træningspas om dagen. Sågar måtte spillerne begynde på arbejdet kl. syv om morgenen og løbe rundt på den nærtbeliggende golfbane efter blot at have fået et glas juice og nogle kiks til morgenmad. Formålet var at forbrænde kalorier. Efter morgenmaden var der endnu et træningspas og det tredje fandt sted i de sene eftermiddagstimer.

 

Luis Enrique satte også sine spillere til at klatre op af El Matagalls bjerget der er 1696 meter højt for at styrke sammenholdet i gruppen, og samtidig gav det spillerne lejlighed til at forbedre deres kondition.

 

Efter hjemkomsten til Barcelona, er spillerne blevet ved med at have dobbelt session i Barças sportsby.

 

”Så hård er vores forsæson heller ikke”, udtaler Luis Enrique. ”Nogle af de spillere som var her sidste år, fortæller mig at nu løber de mere hos deres hold i Primera División. Vi udfør et stykke arbejde der minder om det fra sidste år. Det handler om det fysiske, men også om det taktiske og med bolden i centrum”.

 

Víctor Vázquez ude i mere end seks måneder

 

Her seks måneder efter at Víctor Vázquez pådrog sig en alvorlig knæskade i et opgør for Barça Atlètic imod Villarreal B 8. februar, er han fortsat ikke klar. Spilleren arbejder to gange dagligt, men der er fortsat smerter i det højre knæ. Lidt underligt er det dog, at han ikke føler noget, når han skyder bolde af sted. Man har ikke lagt sig fast på en dato hvor man regner med at Vázquez kan spille igen.

 

Kilde: Sport.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 19-08-2009 08:26

 

Nyhedsoversigt