|
Piqué vandt 40.950 euro i poker (4. september) |
Hvad
laver en Barça spiller, når han er skadet? Tager han et syvtimers slag poker
med verdens bedste? De fleste var nok blevet hjemme, men sådan er det ikke hvis
man hedder Gerard Piqué. Barças midterforsvarer er i
færd med at komme sig over en fiberskade i venstre ben og mødte i torsdags op
på Barcelona Casino for at deltage i en omgang poker hvor
hver deltager måtte smide 5.000 euro på bordet, for at få lov til at komme med.
Han fik en fornem tredjeplads som indbragte 40.950 euro. Er det meget? Det kommer
an på hvordan man analyserer det. Ja, hvis man er en almindelig dødelig. Men
når man har en himmelsk løn hos Barça, så er det ikke så galt endda. Det er det
heller ikke for de professionelle, som i de rigtige turneringer kan få 850.000
euro eller mere med sig, hvis de vinder. Det er summen som Martin Schleich fik med sig, da han nogle timer tidligere vandt European
Poker Tour (EPT) samme sted. Der er så mange penge i poker, at der i den
turnering Barça spilleren deltog i No-Limit Turbo Six Max var 63 spillere med, som smed i alt 315.000 euro på
bordet. Vinderen Roberto Romanello indkasserede 110.250.
Som størsteparten af sine modstandere bar Piqué kasket og
solbriller, for at skjule sit ansigt og for ikke at lade modstanderne se grimasser
der kunne give et fingerpeg om hvor gode de kort han havde på hånden var. Han
havde også tildækket sine ører. Han spillede med så meget koldt blod, som når
han modstår Cristiano Ronaldos
galopløb.
I torsdags var det ikke lige så berømte navne, men også
verdensstjerner, som Piqué havde foran sig. Jason Mercier,
Brandon Cantu, Joseph Cheong, Per Linde, Nicolas Chouity,
Ronny Kaiser, Sorel Mizzi, Roberto Romanello og Fernando
Brito.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
04-09-2011 08:27