|
Zlatan til Milan for 24 millioner euro (29.
august) |
Barças og Milans ledere holdt i aftes
møde i næsten fem timer på kontorerne på Camp Nou.
Til sidst underskrev Milans vicepræsident Adtriano Galliani en kontrakt der
som ventet går ud på at Ibrahimovic spiller den
kommende sæson hos AC Milan på en lejeaftale, og at
italienerne i sommeren 2011 har pligt til at købe angriberen. Men rygtet om at
prisen til den tid skulle blive 40 millioner euro var stærkt overdrevet. Milan sender om et år blot 24 millioner euro.
Barça var ved mødet repræsenteret af præsident Sandro Rosell, vicepræsident for sportslige anliggender Josep Maria Bartomeu og
fodboldgeneraldirektør Raül Sanllehí.
Endvidere var spillerens agent Mino Raiola tilstede.
Mødet startede 16 30 og Ibra selv dukkede op kl. 19
30. ”Jeg kommer for at skrive under på en ny kontrakt med Barça. Spørg I
bare Guardiola”, udtalte han ironisk til de ventende pressefolk.
Men svenskeren skal nu skrive under på en kontrakt med Milan gældende for fire sæsoner. Ifølge ikke officielle
kilder får han en årsløn på otte millioner euro hos sin nye klub.
Den særprægede konstruktion med udlejning det første år
kommenterer Galliani på denne vis: ”Det var det
bedste for os, af økonomiske årsager”.
Ibrahimovic rejser denne søndag omkring middagstid til Milano og præsenteres 20
30 på San Siro. Mandag skal han til lægetjek.
Besparelse på 60
millioner euro
FC Barcelona hævder i en pressemeddelelse, at klubben sparer
omkring 60 millioner euro grundet aftalen. Dette resultat opnås med et kreativt
regnestykke, hvor det hævdes at man sparer 15 millioner brutto i løn de fire år
svenskeren havde tilbage af sin kontrakt med de blårøde. Tja, med statistik kan
man jo bevise alt.
Tretten måneder efter at manden med rødder på Balkan samlede
55.000 til sin præsentation på Camp Nou, forlader han
bittert Barça med disse ord: ”Jeg ved ikke hvad problemet er. Guardiola
er filosoffen der har ødelagt min drøm om at være her. Når jeg kommer ind i et
rum, går han ud. Det virker som om han er bange for mig”.
Fra Guardiola lyder disse ord: ”Det kan være jeg har begået
fejl. Men ham der bestemmer her er mig. Jeg er den der træffer beslutningerne,
og jeg har denne magt så længe jeg er træner”.
Det Guardiola ikke kan holdes ansvarlig for er det brev Barça
fredag sendte Ibras repræsentant Mino Raiola, hvori man truede med ikke at
betale ham det beløb der tilkommer ham ved handlen, grundet hans fornærmelser
imod træneren: ”Jeg bad ikke om skrivelsen. Jeg er i stand til at
forsvare mig selv. Men når det er sagt, så siger jeg klubben tak for notatet,
for jeg opfatter det sådan at man ikke forsvarer mig, men derimod Barças
træner”, udtaler Pep desangående.
Hermed er sommerens bedste sæbeopera slut!
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 29-08-2010 10:08