Optakt til Den Europæiske Super Cup finale (27. august)

 

FC Barcelona rejser til Monaco for at spille Europæisk Super Cup Finale imod Shakhtar Donetsk med samtlige de 24 spillere som Pep Guardiola har med i sine planer for den kommende sæson.

 

Også de skadede Rafael Márquez og Andrés Iniesta tager med til fyrstendømmet, selvom de endnu ikke har modtaget lægernes tilladelse til at spille igen. Men de skal være sammen med holdet, som tilfældet også var ved finalerne i Champions League i Rom og Copa del Rey i Valencia. Også de unge Jeffren Suárez, Andreu Fontàs, Marc Muniesa og Jonathan Dos Santos tager med.

 

Spillerne der tager af sted senere denne torsdag er: Víctor Valdés, Pinto, Alves, Puyol, Piqué, Márquez, Henrique, Abidal, Maxwell, Busquets, Touré Yaya, Keita, Xavi, Iniesta, Gudjohnsen, Pedro, Ibrahimovic, Bojan, Henry, Messi, Muniesa, Fontàs, Jonathan Dos Santos og Jeffrén. På vej hjem skal man jo nok også have plads til Dmitro Chygrynskiy.

 

Et regnskab skal gøres op på Louis II

Hvis man skal sætte dato på hvornår Frank Rijkaards Barça begyndte at falde fra hinanden, så er det fredag d. 25. august 2006 kl. 20 45 på stadionet Louis II i Monaco. Den dag burde man jo nok have set at kejseren gik rundt nøgen på gaden, for nu at bruge udtrykket fra HC Andersens eventyr fra 1837. Men der var ikke et eneste barn som hævede stemmen og alarmerede.

 

Mange af spillerne som dengang var med vender nu tilbage tre år efter og har lært lektien. Selvom Xavi kåres til bedste midtbanespiller i seneste Champions League og Messi som den bedste overhovedet, så tager man ikke til Monte Carlo for at gå på casino eller holde anden form for fest, men for at besejrer Shakhtar Donetsk.

 

For tre år siden var Barça også storfavorit imod Sevilla. Men det blev til et 0-3 nederlag: ”Dette hold lærer af de fejl det begår, og vi falder ikke igen ved at tro for meget på os selv som for tre år siden”, lover Xavi. ”Det ville glæde os meget at vinde denne titel grundet det som den betyder, og også grundet det som skete for tre år siden”.

 

Dengang var Dani Alves med hos Sevilla. Brasilianeren kan bevidne at man kan spille fodbold, selvom man tidligere på dagen har været til fest: ”Det betyder ikke noget, for jeg var sammen med Barcelona spillerne ved gallaen i 2006, da man gav mig prisen som den bedste spiller i UEFA Cuppen”. Han er ikke mæt endnu: ”Jeg har lejet et større hus, for at få plads til alle trofæerne. I et af hjørnerne mangler der omkring ti eller tolv til, og det skal fyldes op. Jeg kan ikke lide at disse hjørner er tomme”.

 

Fire skuffelser og to triumfer

Barças historie rummer fire skuffelser hvad angår Den Europæiske Super Cup og bare to sejrer. De første tre gange man nåede Super Cup finalen blev det til fiasko. Notthingham Forest, Aston Villa og AC Milan besejrede catalonierne, da man som vinder af Pokalvindernes Europa Cup under trænerne Joaquim Rifé, Udo Lattek og Johan Cruyff forsøgte sig.

 

Men da Barça endelig stillede op i turneringen som vinder af den fineste Europa Cup, blev det med Cruyff på bænken til sejr over Werder Bremen. Således kunne klubben endelig hjemføre dette trofæ 10. marts 1993. Femte gang de blårøde stillede op med Louis van Gaal ved roret og som vinder af Europa Cuppen for Pokalvindere, blev det til triumf imod Borussia Dortmund.

 

Foto: Salinas, Guardiola, Eusebio og Txiki løfter trofæet

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 27-08-2009 07:40

 

Nyhedsoversigt