Barça fik den europæiske Super Cup men måtte ud i forlængelse (29. august)

 

Der måtte 115 minutter til før Barça på et elendigt græstæppe trængte gennem Shakhtar Donetsks elleve mand store forsvar, selvom Pep Guardiola stillede med A-kæden, heriblandt et angreb med Henry, Messi og Ibrahimovic. Sidstnævnte var godt med i spillet, men var måske for meget i oplæggerens rolle. Han kunne have afsluttet mere, men foretrak at fordele spillet.

 

Messi blev dækket særdeles tæt op af Rat, og når han trak imod midten blev han mødt af forsvarsspillere der ikke overlod ham noget tomrum.  Det gik ham heller ikke godt i de individuelle aktioner, men argentineren stod dog for Barças eneste skud på mål i første halvleg, som blev opsnappet af Pyatov (min.31).

 

Anden halvleg begyndte ligeledes med et Shakhtar mandskab der pakkede sig helt ned. Men trætheden prægede dem efterhånden en smule, og ukrainerne begyndte at finde de mindre pæne metoder frem. Således faldt der gule kort til henholdsvis Ilsinho for at jagte Zlatan og til Srna i 64. minut.

 

Hos Barça så man ikke meget til angriberne. Kun Messi opdagede at han med sin hurtighed kunne forstyre Shakthars forsvar. Således fløj en centring fra argentineren i 70. minut ind i feltet hvor Henry var tæt på at score på noget der mindede om et saksespark. Herefter kom der fire farlige chancer. Næsten alt stod Leo Messi bag.

 

Mod slutningen af anden halvleg begyndte udskiftningerne at komme. I 78. minut kom Jadson og Kobin ind hos ukrainerne i stedet for Fernandinho og Gai og hos Barça blev Ibrahimovic taget ud og Pedro sat ind.

 

I overtiden blev Messi stemplet af Srna. Argentineren blev så vred at han så den kroatiske spiller alt andet end kærligt i øjnene. Det medførte et gult kort til begge mænd.

 

I pausen inden den forlængede spilletid satte træner Lucescu angriberen Aghahowa ind, som scorede to mål imod Barça i Donetsk i Champions League gruppespillet. At han stadig kan imod de blårøde viste han med to farlige chancer. Ved en af dem måtte Valdés finde storspillet frem.

 

Guardiola lavede to udskiftninger i første halvleg af forlængelsen. Bojan kom ind i stedet for Henry (min. 95) og Busquets i stedet for Touré (min. 99). Begge medførte forbedringer. Bojan fik det medlevende publikum til at rejse sig op, da han trak frem over en halv bane og nåede op til mål, men Pyatov afværgede afslutningen til hjørnespark. Dette førte til en chance til Alves som med et hårdt skud forsøgte sig, men atter fik Pyatov afværget.

 

Men ham der scorede det afgørende mål, lige som alle var ved at indstille sig på straffesparkskonkurrence, var Pedro. Han gav bolden til Messi, argentineren sendte den tilbage til talentet fra Tenerife som overlistede Pyatov og helt velfortjent sendte bolden i nettet ude ved venstre stolpe. Hør det.

 

1 - Barcelona: Valdés; Alves, Piqué, Puyol, Abidal; Touré (Sergio Busquets, min. 101), Xavi, Keita; Messi, Henry (Bojan, min. 97) og Ibrahimovic (Pedro, min. 79).

 

0 - Shakhtar Donetsk: Pyatov; Srna, Kucher, Chygrynskiy, Rat; Gai (Kobin, min. 78), Hübschman, Ilsinho, Willian (Aghahowa, min. 93); Fernandinho (Jadson, min. 77) og Luiz Adriano.

 

Dommer: Frank de Bleeckere (BEL). Gule kort: Ilsinho (min. 54), Srna (min. 64), Kucher (min. 89), Messi (min. 89) og Pedro (min. 108).

 

Mål: 1-0, min. 118: Pedro.

 

Tilskuere: Omkring 18.000 på Louis II i Monaco.

 

Spilledato: 28. august 2009.

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 29-08-2009 07:39

 

Nyhedsoversigt