|
Optakt til Wisla – Barça (26. august) |
FC Barcelona spiller i aften kl. 20 45 (Barça TV Online - fcbonline.tv)
sin sjette officielle kamp på polsk grund gennem historien. De fem tidligere er
endt med fire sejrer (alle med mindst mulig margen) og et uafgjort resultat,
hvilket var imod Lech Poznan, hvor Barça måtte ud i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence,
men Barça nåede dog videre til kvartfinalerne.
I fodbold skal man aldrig sige aldrig. Men det er vanskeligt at
undlade at være optimistisk hvad angår Barças muligheder for i dag for femte
sæson i træk at spille sig ind i den europæiske Top 32 og kvalificerer sig til
gruppespillet i Champions League efter 4-0 sejren på Camp Nou. Og i givet fald kender
man fra torsdag aften sine tre modstandere der findes ved lodtrækningen i
Monaco.
Selvom Wisla for øjeblikket indtager førstepladsen i den polske
liga, bør det ikke være et hold som kan skabe problemer for catalonierne. Wisla
Kraków har vundet sine tre hidtidige ligakampe (over Bytom,
KSP Polonia og Belchatów) og
har en målscorer på 5-1. De begyndte dog sæsonen med at tabe den polske Super
Cup til deres evige rival Legia Warszawa med 2-1.
Wisla træner Maciej Skorza
vil under alle omstændigheder have udvisket det mindre gode indtryk fra opgøret
på Camp Nou: ”Vi har mulighed for at vise at vi har evnerne for at kæmpe med
på dette niveau og til at nå frem til modstandernes mål. Vi har målsætningen om
at vinde over Barça, for indtil nu har intet polsk hold opnået det. Vi vil være
de første”.
Fra Pep Guardiola lyder disse ord: ”Vi er her, fordi vi
endnu ikke er med i Champions League. Vi skal være meget fornuftige. Vi har et
godt resultat fra første kamp, men vi befinder os endnu i kvalifikationen. Vi
spiller om for meget til at tage let på det”.
Fra kampens første minut skal vi vise at midtbanen er vores og
spille som vi evner, hvilket vil sige i et 4-3-3 system med kæderne tæt samlet.
Der skal forsvares langt fremme og modstanderne skal presses konstant. Det er
opskriften uanset hvem vi møder. Vi svæver på en lyserød sky, og det er aldrig
ufarligt. Forsæsonen gik godt, Messi vandt OL guld og Laporta fik genrejsning
ved generalforsamlingen.
Det er altid vanskeligt at regne ud hvordan Guardiola stiller op.
Men her er et bud: Valdés, Alves, Puyol, Cáceres/Márquez,
Abidal, Keita, Xavi,
Iniesta, Henry, Eto’o og Pedro/Hleb.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
26-08-2008 08:44