|
Barça tabte sin ligadebut imod ultradefensive
Numancia (31. august) |
Efter en god forsæson og kvalifikation til
Champions League, startede Barça på den spanske liga med et nederlag.
Bortset fra at Dani Alves havde overtaget Zambrottas
plads i højresiden af forsvaret, bestod holdet af spillere som også var hos
Barça i sidste sæson. I angrebet startede Pep med Messi, Eto'o og Henry i det
gamle 4-3-3 system. Det følgende blev sagt efter sidste kamp. Henry og
Eto’o skal konkurrere om ”en” plads. Den centrale. Tilmed
ville Messi også gerne ind og lege 9’er. Spillet var meget horisontalt.
Der foregik ikke meget på fløjene.
Numancia var en beskeden men arbejdsom modstander. Med Guardiolas
ord efter kampen så ”stillede de med ti mand bagest”. Det lønnede
sig i 13. minut. Barça lod Marío være helt alene i
feltet. Med et hårdt og højt skud sendte han bolden ind bag Valdés.
Det fik kun Numancia til at pakke sig yderligere sammen. Barça
forsøgte sig mere med hjertet end med hjernen. Bolden havde man i besiddelse og
spillet foregik på Numancias banehalvdel. Men dette
var hvad træner Sergio Kresic ønskede. For han vidste
at det er den bedste måde at gøre livet vanskeligt for Guardiolas drenge.
For Barça var der chancer ved Eto’o i 9. minut. Camerouneren
havde halvlegens bedste catalanske forsøg i 16. minut. Nogle halve chancer var
der fra Henry i 14. minut og Iniesta i 32. minut samt en rigtig god individuel
aktion fra Xavi i 44. minut, hvor han løb slalom med bolden forbi adskillige
Numancia spillere. Men med 1-0 gik man til pausen.
Anden halvleg begyndte med en farlig afslutning fra Mario.
Muligheden lignede meget det der i første halvleg havde ført til scoring.
Herfra angreb Barça konstant, men uden at der var styr på tingene.
Efter 20 minutter havde Guardiola benyttet sine tre udskiftninger.
Hleb, Bojan og Keita kom ind i stedet for Touré,
Henry og Iniesta. Men intet ændrede sig. Der var stadig intet fløjspil. Numancias forsvar havde ikke mange vanskeligheder ved at
bremse Barças opspil der altid foregik langt fra kanterne.
I 23. minut havde Barça sin første chance ved Eto’o, men det
blev standset af målmand Juan Pablo. Tre minutter senere var det Bojan, men
bolden blev sendt ud til hjørnespark.
Numancia gravede sig mere og mere ned, hvorfor Barça dominerede
mere og mere. Xavi havde et skud som gik tæt forbi i 28. minut. Udligningen
kunne have været kommet i 45. minut, da Messi sendte et direkte frispark på
stolpen.
Men det var alt. Barça har endnu aldrig besejret Numancia på
udebane, og nu er der to ugers landsholdspause. ”Vi gennemførte en dårlig
kamp, og vi har ikke respekteret reglerne. Vores forpligtelser”, udtalte
Guardiola efterfølgende.
Numancia: Juan Pablo; Cisma, Palacios,
Boris, Juanra, Nagore,
Moreno, Bellvis, Mario (Felipe
G. 83'), Barquero (Del Pino,
64') og Brit (Alvaro, 59').
FC Barcelona: Valdés; Alves, Puyol, Márquez, Abidal; Xavi, Touré (Hleb, 57'), Iniesta (Keita, 66'); Messi, Eto'o og Henry (Bojan, 62').
Dommer: Fernández Borbalán.
Gule
kort: Puyol
(41'); Eto'o (79')
Mål: 1-0, Mario (13').
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 31-08-2008 21:44