Puyol og Keita trænede normalt og kan spille på søndag (6. februar)

 

Det ser lidt lysere ud med hensyn til at stille hold til søndagens kamp imod Sporting Gijón på Camp Nou. Ud over at Dani Alves har fået annulleret det gule kort fra sidste ligarunde, er Carles Puyol og Keita klar efter deres skader. Denne fredag trænede de på helt normal vis sammen med holdkammeraterne.

 

En dårlig nyhed er der imidlertid også, da Xavi fortsat ikke er helt sygdomsfri. Man tror det bliver vanskeligt at få ham klar til på søndag.

 

Piqué og Busquets udtaget til Spaniens kamp imod England

 

Fem af Barças egenproducerede spillere er med i truppen til Spaniens kamp imod England i Sevilla 11. februar. Det drejer sig om blandt andet Gerard Piqué og Sergio Busquets. Disse har således mulighed for debut på A-landsholdet, efter at have optrådt for forskellige ungdomslandshold. Også Iniesta, Xavi og Puyol er udtaget fra Barça.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 06-02-2009 19:52

 

Nyhedsoversigt