|
Cesc meget tæt på Barça (10. februar) |
Ifølge Sport skulle FC Barcelona være meget tæt på en mundtlig
aftale med Cesc Fàbregas. Arsenal
spilleren og Barça mangler kun at forhandle meget få detaljer på plads. Klubben
skulle ifølge avisen tilbyde Cesc en kontrakt gældende
for fem år til en årsløn på 6,5 millioner euro, hvilket svarer til hvad Xavi,
Alves og Iniesta får.
Barças ønske er at juvelen fra klubbens ungdomsafdeling der rejste
bort i september 2003 som 16årig vender tilbage til Camp Nou syv år efter. På
det tidspunkt anså han det ikke for sandsynligt at han ville få mulighed for at
komme på førsteholdet.
Det er også den 23årige spillers hensigt at vende hjem. Sport hævder
ligeledes, at Cesc er i gang med at lede efter en
bolig i Barcelona.
Han vil gerne til en klub hvor han kan vinde noget. Hos London klubben
er det blot blevet til en Charity Shield
(2004) og en pokaltitel (2005). Hverken et mesterskab eller en Europa Cup triumf
er det blevet til.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
10-02-2010 07:10