|
Barça tabte til Atlético men fører stadig ligaen (15. februar) |
Et skadesplaget Barça besøgte søndag aften El Calderón
med den hensigt at få en ny sejr der ville have tilladt holdet fortsat at føre
ligaen med fem points afstand til Real Madrid. Uden Alves, Piqué, Abidal, Touré
og Chygrynskiy spekulerede de fleste inden kampen over hvordan Guardiola ville
stille op i forsvaret. Han besluttede at satse på Jeffren
i højre side, mens Puyol, Milito og Maxwell fik de øvrige pladser. Det er
velkendt at opgørene mellem Barça og Atlético traditionelt er alt andet end
kedelige, og sådan blev det heller ikke denne aften.
Der var blot gået tre minutter før Keita alene i løb blev skadet.
Malteseren måtte forlade banen og blev erstattet af Pedro. Men det var bare
aftenens første uheld. Tre minutter efter scorede Atlético kampens første mål
ved Diego Forlán. En god aktion fra Reyes, hvor Iniesta og Busquets
blev sat af, endte med at uruguayeren let overlistede Víctor
Valdés. Det satte godt gang i hjemmepublikummet på Vicente Calderón.
Barça spillede ikke godt. Om det så var grundet kulden eller det
alternative forsvar, så lignede førerholdet ikke det mandskab vi har set de
seneste runder. Langsom i det spilskabende og upræcis
ved pasningerne. Holdet fandt slet ikke sit vanlige fodboldspil. Som om det
ikke var nok, så scorede Simao til 2-0 på direkte frispark. Det var i 21. minut.
Frisparket var blevet begået imod ‘Kun’ Agüero
og blev omsat til scoring på smukkeste vis.
Der var tid til at få løst problemet for catalonierne. Ved andre
lejligheder ville man have betragtet kampen som tabt. Men når man husker på
hvor stærk denne gruppe fodboldspillere er til at komme igen selvom man er
bagud, var det ikke umuligt.
Således satte Atléticos andet mål gang i
Guardiolas mandskab, som begyndte at trække i arbejdstøjet. Fortjenesten kom
med en reducering til 2-1 ved Ibrahimovic. Svenskeren fik således sat en
stopper for sin måltørke de seneste seks kampe. Han
overlistede De Egea efter et hjørnespark taget af
Xavi og en tur forbi Puyols hoved.
Der var kort tid til pausen. Selvom Barça her spillede sine bedste
minutter i kampen, så blev det ikke til flere scoringer. Både Zlatan og Messi
forsøgte sig. Men madrilenernes målmand tog alt.
De sidste femogfyrre minutter begyndte med et Barça mandskab der
havde viljen. Men gnisten manglede. Xavi var ikke sig selv. Man så ham tabe alt
for mange bolde. Værterne derimod var hurtige til at skaffe sig bolden.
Guardiola tog Jeffren ud og satte Marc Bartra ind. Hans første kamp i en officiel turnering med
førsteholdet. Det virkede som om Atlético lidt efter lidt mistede kræfterne,
men det var ikke let for Barça at skabe chancer. Måske derfor foretog Pep en
ikke særlig traditionel udskiftning, ved at sætte Xavi på bænken og Bojan på
banen.
I de sidste minutter blev der løbet og løbet. Håbet om en
udligning svandt mere og mere. Atlético kæmpede for at holde resultatet der
kunne sætte punktum for en stor uge for dem, selvom de blårøde (der denne aften
bar gule trøjer) forsøgte til sidste sekund. Men der blev ikke scoret
yderligere. Således fik Barça sit første nederlag i ligaen denne sæson. Man
tabte tre point af forspringet til Real Madrid. Men trods dette er Guardiolas
hold fortsat nr. 1 i ligaen. Før eller siden måtte første nederlag jo komme.
2 - Atlético Madrid: De Gea; Ujfalusi, Perea, Domínguez, Antonio López; Reyes (Valera,
m. 86), Assuncao, Tiago, Simao; Forlán (Jurado, m. 81) og 'Kun' Agüero
(Ibra, m. 92).
1 – FC
Barcelona: Valdés; Jeffrén (Bartra, m. 60), Puyol,
Milito, Maxwell; Sergio Busquets, Xavi (Bojan, m.
77), Keita (Pedro, m. 7); Messi, Ibrahimovic og Iniesta.
Mål: 1-
Dommer: Iturralde González (Baskerlandet). Gule kort: Simao (m. 59) og Tiago (m. 68), samt hos Barça til Jeffren
(m. 28), Maxwell (m. 66), Busquets (m. 74), Puyol (m.
78) og Ibrahimovic (m. 88).
Tilskuere: Omkring 53.000.
Spilledato: 14. februar 2010.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
15-02-2010 07:06