Fortsat:
Et absurd forslag
En anden sag er nyheden som kommer fra England omkring muligheden for
at udvide Premier League med en runde ekstra, og at denne skal spilles på adskillige
steder på planeten. Og desto fjernere og mere eksotiske desto bedre. Alt for at
score kassen, selvfølgelig. Jeg synes det er absurd. Du ser det som du ser det.
En liga hjemme og foran dine tilhængere. Altid.
Desuden er der omstændigheden med datoerne. Endnu en der skal føjes
til en overfyldt kalender? Og omstændigheden med at det skal være langt væk. Asien
og Amerika. Eller det der ligner: fly, træthed, tidsforskelle… Jeg forestiller mig
at alt kommer fra en fejlagtig idé: At kopiere nogle trends fra den professionelle
sport i USA. Som dem eksporterer nogle kampe, og det virker som om det går godt
for dem. Vi er ikke ringere. Det kan godt være vi ikke er ringere, men vi er ikke
ens. Ikke ud fra udgangspunktet af alle stjernesportsgrene i dette land - amerikansk
fodbold, baseball, basket og ishockey - vare præcis seks måneder. Vores fodbold
varer næsten 11.
En anden professionalisme
Professionalismen man i USA har, ligner heller ikke den i Europa.
Mens politikerne her behandler sportsudøverne som en normal arbejder, har
sportsudøveren der en anderledes status. Lakers indkøb af Gasol (catalansk
basketballspiller) er det bedste eksempel: om formiddagen træner han med Grizzlies,
de kalder ham til kontoret, og om eftermiddagen rejser han til Los Ángeles for at
skrive under. Man spurgte ham ikke engang om det behagede ham eller ej.
Gasol steg et trin op I sin karriere. Perfekt. Men, de andre? Dem som
rejste den anden vej? Dem der gik fra Lakers til Grizzlies uden at nå at åbne og
lukke øjnene. Uden hverken talestemme eller valgstemme. Der træffes beslutningerne
hurtigt. Her bevæger ingen sig hvis man ikke vil. Og hvis jeg bevæger mig, skal
det diskuteres hvordan, hvor og hvor meget med repræsentanten på skift.
Johan
Cruyff sammen med Barça præsident Joan Laporta
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 11-02-2008 21:20