Sport: Barça kan måske få Cesc til spotpris (12. februar)

 

Ifølge Sport er det ikke umuligt at Cesc Fàbregas kan vende tilbage til Barça til en lavere pris end tidligere antaget. Årsagen er den såkaldte Webster Sag der er blevet behandlet af Den internationale sportsdomstol, CAS.

 

Dette handler om den skotske spiller Andy Webster som skulle betale 837.000 euro til Hearts for at have brudt sin kontrakt med Wigan. Domstolene besluttede at beløbet blot skulle være 200.000 euro. En spiller på mindre end 28 år som har optrådt i tre år for en klub kan ifølge kendelsen rejse frit, hvis han betaler en fjerdel af sin løn. Dem som er mere end 28 år gamle skal bare opfylde to års kontrakt for at kunne få lov til at rejse ved at betale kompensation. Cesc er 20 år gammel og har spillet tre sæsoner hos Arsenal.

 

Dette regelsæt gælder kun i lande uden frikøbsbeløb. Det vil sige at sagen ikke har nogen betydning for Spanien. I England og Skotland var spillerne derimod i klubbernes hænder til kontraktudløb, med mindre klubberne blev enige om en salgspris. Webster sagen bryder denne britiske tradition.

 

”Dommen er meget skadelig for fodbolden og en pyrrhussejr for spillere og agenter, der tumler med idéen om at afskaffe kontrakter, før de er opfyldt,” siger FIFA i en udtalelse ifølge Ritzau.

 

Manchester United var de første til at rette sig ind efter de nye regler. Man skulle ikke risikere at Cristiano Ronaldo smuttede og tilbød portugiseren en bedre løn. Arsenal har forsøgt at gøre det samme med Cesc, men catalonieren vil ifølge Sport ikke forlænge med The Gunners. Han har meddelt dem, at han ikke forhandler før sæsonafslutningen. Midtbanespilleren har kontrakt til 2014, selvom hans løn ikke er den højeste i truppen. Cesc tjener omkring 3,5 millioner euro om året svarende til 26,4 millioner kr.

 

Det betyder at Arsenal kan risikere at Cesc rejser for blot syv millioner euro svarende til 53 millioner kr. Det har Barça ikke noget problem med at betale. Samtidig ville catalonierne sandsynligvis tredoble hans nuværende løn, da Cesc er en spiller tilhængerne meget gerne ser tilknyttet.

 

Spilleren har ikke gjort noget, da han kun vil koncentrere sig om at vinde Premier League, og det er Barça som må tage det første skridt.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 12-02-2008 06:04

 

Nyhedsoversigt