Valdés ikke med imod Athletic (20. februar)

 

Josep Guardiola kan ikke benytte en af sine absolut mest anvendte stamspillere i søndagens opgør imod Athletic Bilbao, oplyser Sport. Målmand Víctor Valdés har smerter i et af sine knæ. Man ønsker ikke at tage nogen chancer med ham, her hvor sæsonen er på vej ind i sin afgørende fase.

 

Når historien først slipper ud nu, er årsagen at spilleren såvel som den tekniske stab har besluttet at behandle nyheden så fortroligt som muligt, for ikke at fremprovokere en unødvendig alarm. Andetholdsmålmand Oier blev hentet ind ved lørdagstræningen. Men efter alt at dømme bliver manden mellem stængerne i aften således andenmålmand José Manuel Pinto.

 

Første afbud grundet skade

 

Siden Víctor Valdés blev førstevalg til målmandsposten i efteråret 2003, har han aldrig meldt afbud grundet en skade. Frank Rijkaard foretrak ham dengang til fordel for Rustu Recber. Skal vi finde en kamp hvor Víctor var ude grundet sygdom, skal vi tilbage til hans første sæson, hvor han var ude i runde 20 af ligaen, netop imod Athletic Bilbao på Camp Nou (1-1). Dengang var det grundet influenza. Jorquera fik æren af at stå i stedet. Siden da har Víctor kun været ude grundet karantæne: Runde 17 i 2004-05 sæsonen (Barça-Levante 2-1). Endvidere har han været reserve under Guardiola æren i Copa del Rey, hvor José Manuel Pinto får lov til at passe buret.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 20-02-2011 07:32

 

Nyhedsoversigt