Basket: Barça besejrede Real Madrid og er i Copa del Rey semifinalerne (20. februar)

 

Torsdag d. 19. februar kom for la gent blaugrana (det blårøde folk) til at stå i basketballens tegn. Her lykkedes det Regal Barça på udebane at besejrer Real Madrid med 75-83 og kvalificerer sig til semifinalerne i Copa del Rey. Således fik catalonierne brudt en uheldig stime, hvor Real Madrid havde vundet de seneste 12 opgør i træk imellem de to klubber.

 

Særligt spillede Juan Carlos Navarro en stor kamp i Madrids Sportspalads. Han lavede 28 point og 10 asists. Ersan Ilyasova og Fran Vázquez lavede henholdsvis 14 og 13 point.

 

I sidste kvarter kom Real Madrid tættere på, men uden helt at nå op.

 

I dag afgøres det om Barça i semifinalerne møder TAU eller Pamesa.

 

”Jeg er meget tilfreds, fordi vi har lært af den seneste kamp imod dem, hvor de kom igen og vandt over os”, lød det fra Navarro efter opgøret.

 

Der var 11.000 tilskuere til kampen.

 

Se sammendrag af opgøret.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 20-02-2009 03:33

 

Nyhedsoversigt