Optakt til lørdagsgyseren på Kanal 5 (1. marts)

 

Det hidtil urørlige Real Madrid kan miste førstepladsen i aften. Det som indtil for få uger siden virkede som fiktion, kan i dag blive birkelighed, når de to evige rivaler kl. 20 00 spiller deres respektive ligaopgør i denne runde, som Kanal 5 heldigvis har planlagt at følge med Atlético – Barça som primært opgør, men man stiller om til Huelva når der her sker noget spændende.

 

Førerholdet ser ud til at være løbet tør for benzin og Barça kommer op bagfra uden intention om at fjerne foden fra speederen. Der er virkelig spænding i toppen af La Primera. Forskellen mellem Real Madrid og FC Barcelona er to point. Enhver fejl der bliver begået fra nu af kan blive skæbnesvanger for de to primære kandidater til ligatitlen. Den som bedst evner at bestyre presset fra nu bliver mester.

 

Real Madrid har på papiret en langt lettere opgave. Recreativo er nr. 17 og kæmper for overlevelse. På den anden side har Real Madrid tydeligvis det ikke godt med at spille i Andalusien. Her har man været tre gange tidligere denne sæson. Det blev til nederlag imod Sevilla (2-0), Almería (2-0) og Betis (2-1).

 

Real Madrid satte sig på førstepladsen i anden runde. Siden da har ingen evnet at få dem væk derfra. FC Barcelona har ikke nydt at besidde førersædet siden 5. maj 2007, hvor man med en 0-2 sejr på Atocha imod Real Sociedad holdt fast på førstepladsen. Senere betød uafgjort imod Betis på Camp Nou (1-1) farvel til den øverste position, hvor man ikke siden har været.

 

Men skal vi på førstepladsen i dag, kræver det ud over at Real Madrid snubler at vi selv vinder over den aktuelle nr. 4 Atlético Madrid. På Vicente Calderón kæmper man således for at komme i Champions League. Fordelen ved at møde Atlético frem for Celtic, Valencia osv. må være, at Madrid klubben har seværdige spillere som Forlán og Agüero. Således skal vi ikke forvente os en modstander som graver sig ned men en herrefight mellem to hold som vil spille fodbold.

 

Et andet spændende element bliver, at man regner med ligadebut hos Atlético til den 17årige midtbanespiller Ignacio Camacho, der i øvrigt kender Bojan Krkic fra det spanske u17 landshold. Han beskrives som en autentisk leder på banen og skulle være meget disciplineret, hvorfor han er en af dem trænerne sætter pris på. Camacho har hidtil spillet for førsteholdet i 33 minutter imod Granada i Copa del Rey. Men det var noget ganske andet end den glohede forestilling der venter ham i aften.

 

Undertegnede vil belært af sine fejltagelser de seneste uger ikke forsøge at gætte sig til Frank Rijkaards startformation. Men i fraværet af Touré Yaya og Márquez, er mulighederne for at få Edmílson med på midtbanen store, så de små kan blive bakket op af hans fysiske styrke.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 01-03-2008 08:34

 

Nyhedsoversigt