På tærsklen til ligamål nr. 5.000 mindes Amor da han scorede nr. 4.000 (28. januar)

 

Barça kan på søndag i Santander scorer mål nr. 5.000 op gennem historien i den spanske liga. Det kræver to kasser imod Racing, og debatten om hvem der scorer det historiske mål kører med formel 1 fart i pressen.

 

Barças scoring nr. 4.000 i ligaen kan 9. marts fejrer 13 års fødselsdag. Det blev sendt ind af Guillermo Amor på oplæg fra Roger dengang Busquets var målmand. Det rakte dog ikke. Barça tabte kampen 4-1 ude imod Valencia. Da målet blev scoret, var det blot en sølle reducering til 3-1.

 

Amor kom til Barça som 13årig. Han fik 311 kampe på førsteholdet hvori han scorede 47 mål og et af dem var klubbens nr. 4.000 i ligaen. ”Et minde som man ikke igen vil tale om før man når de 6.000. Men det er dejligt. I det mindste for mig”, udtaler Amor til El Periódico. ”Fordi det blev nået i min livsklub og fordi en midtbanespiller ikke har mange muligheder for at score”.

 

”Det var en temmelig hård sæson”, fortsætter Amor. Barça var allerede før april var slut tilbage i 1996 otte point efter Atlético Madrid, blev slået ud i semifinalerne i UEFA Cuppen imod Bayern München og tabte Copa del Rey finalen til Atlético. Det betød som bekendt også farvel til Johan Cruyff som træner, dengang Guardiola dirigerede fra midtbanen og ikke bænken og en ung Luis Figo gjorde sin entré.

 

Klik her.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 28-01-2009 08:51

 

Nyhedsoversigt