|
Cruyff ikke længere ærespræsident (2. juli) |
Barça.Dk har gentagende gange de senere
år advaret imod at vælge Sandro Rosell som præsident. Det tog da også blot ham
og hans nye bestyrelse få timer at træffe en beslutning, der til fulde
bekræfter at Rosell ikke er værdig til at lede FC Barcelona.
”26. marts besluttede bestyrelsen af
udnævne Cruyff som æresmedlem med rang af præsident. Men i artikel 16 tales
der kun om æresmedlemmer. Det er ikke i tråd med Vedtægterne”, lyder det
fra den nye talsmand Toni Freixa. ”Det vi gør bliver at lade generalforsamlingen afgøre om den ønsker
at der skal være en ærespræsident, og bagefter beslutte hvem der skal være det”.
Barça.Dk vil ikke holde sig tilbage fra at
udtrykke sin mening. Det er nederdrægtigt overfor en mand der har gjort så meget
for FC Barcelona. Når den slags beslutninger er truffet, må man respektere dem.
Rosell og co. bør skamme sig.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
02-07-2010 08:37