|
Manden bag mistillidsafstemningen tager æren for The Triple (6. juni) |
Det er et år siden FC Barcelona oplevede mistillidsafstemningen imod
præsident Joan Laporta som endte med, at omkring 61% af
de medlemmer som stemte udtrykte at de ønskede at slippe af med præsidenten. Men
man nåede ikke op på de nødvendige 2/3. Laporta fortsatte trods vinket, og resultatet
blev som bekendt The Triple.
Manden bag mistillidsafstemningen Oriol Giralt mener alligevel,
at begivenhederne dengang førte til noget godt. Her følger et interview med ham
fra Sport:
Hvilke effekter tror De at mistillidsafstemningen
fik?
Man opnåede at præsidenten blev sat i anden række i nogle måneder.
Guardiola satte en barriere op, og holdet som bestyrelsen sammensatte opnåede tre
historiske titler. Præsidenten har imidlertid igen fået en overdreven hovedrolle.
Igen tænker Laporta at succeserne er grundet hans nåde, og han tager fejl.
Opfatter De det sådan at Deres initiativ havde
noget at gøre med at man opnåede The Triple?
Jeg er fuldstændig overbevist. Ved afslutningen af sæsonen var der
et oprør imod bestyrelsen, og der blev skabt folkelig fred så tandhjulene kom
til at fungere. Uden Laporta som præsident havde man også vundet The Triple.
Tror De på Laporta, når han siger at han lærte
lektien?
Det siger han som spil for galleriet. Et eksempel på at han ikke
har lært den er hr. Espadalers bog, hvor han skælder
og smælder. (Der hentydes til bogen Joan Laporta, passió
absoluta (fuldstændig lidenskab) af Anton Maria Espadaler). Han bliver ved med sine løgnagtigheder og
bruger klubben som om det var hans ejendom. Han organiserer fodboldkampe med
sine børn eller børn af gæster på stadion, som ved sagen omkring Usbekistan.
Er de sportslige succeser endt med at tilsløre
alt det andet?
Det kan være, men en procentdel af medlemmerne er ikke enig i hans
attitude. Ved fejringen af titlerne blev der piftet meget, da Eto’o hentydede
til ham. Man har ikke fundet nåde for ham. Det har været et bedrag i sig selv. Han
blev mødt af et fremragende hold, skabt af folk fra La Cantera
(ungdomsafdelingen). Derefter indkøbte han yderst underlige ting, og han tager
æren for al succesen.
Hvilken attitude antager De at Laporta vil have
ved præsidentvalget?
Hvis nogen kan gøre stor skade på Barça, så er det Laporta. Han
kan frembringe folkelige krampetrækninger, så man ikke forstår at vi alle er
Barcelona tilhængere. Vores fjende er Real Madrid. Jeg har altid sagt at jeg
har flere ting tilfælles med ham, end der adskiller mig fra ham. Hvis han ikke
går med i kampagnen for nogen, hvilket jeg tror han vil gøre, så går han ud for
at tilintetgøre nogle kandidater. Soriano eller Rosell vil han sparke ud efter,
hvis de stiller op.
Og hvad bliver Deres rolle?
At gå ud for at stemme. Det handler ikke om
at jeg vil pege på noget. Ved mistillidsafstemningen sagde jeg allerede at jeg ikke
ville stille op. Bestyrelsen ville sælge det sådan, at jeg var en del af en sammensværgelse.
Men jeg havde ikke nogen bag mig.
Heller ikke Sandro
Rosell?
Det var noget som bestyrelsen permanent hævdede. Jeg har hverken talt
med ham før eller siden. Det er en løgn som er blevet gentaget så meget, at folk
er endt med at tro at han stod bag.
Hvordan fortolker De at nogen kan sætte spørgsmål
ved at De glædede Dem over Barças succes?
Jeg var i Rom og var klædt som Barça fan, og jeg nød det helt vildt.
Aldrig, aldrig, heller ikke under Van Gaal eller nogen anden, ønskede jeg at mit
hold tabte. Jeg er ude af stand til at tænke sådan.
Blev De skuffet over processen for mistillidsafstemningen?
Det generede mig at mistillidsafstemningen ikke er afsluttet. Protokollen
skal endnu underskrives. En kontrollant sagde til mig, at der blev manipuleret ved
stemmeoptællingen. Det troede jeg ikke på. Men jeg blev sammen med ham, og han
forklarede mig detaljerne. Denne kontrollant studerede anmeldelsen flittigt, og
klubben ville dække over det. Ifølge anmeldelsen var der folk som ikke var
medlem som stemte. Men pressen undersøgte det ikke. Men sagen er i hænderne på Højesteretten
for Sport, og alt tyder på at den bliver arkiveret. Klubben har lukket for alt
med nøgle. Men hvis det er sandt, så handler det om en forseelse der kan give
fængsel. Det havde været valgsvindel i stil med Real Madrid. Jeg ved ikke om
det er derfor at Laporta omfavnede Calderón så meget.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
06-07-2009 09:01