Cruyff giver Laporta sin støtte (3. juli)

 

Johan Cruyff har meldt offentligt ud, at han ved søndagens mistillidsafstemning støtter Joan Laporta. ”At være klubmedlem giver dig nogle fordele. Men også forpligtelser. En af dem er at tage hen at stemme på søndag. Jeg vil stemme for at dem som er der bliver. Ikke fordi de er venner. Det spiller overhovedet ikke ind”, siger den tidligere Dream Team mister. ”Jeg stemmer nej, fordi de skal være der i fire år. De bør afslutte valgperioden. Man må acceptere mistillidsafstemningen, fordi det ligger indenfor reglerne. Men når man vælger præsident, gør man det for fire år”.

 

”Sportsligt er det fint med to mesterskaber og en Champions League. Hvad prestige angår ermés que un club (mere end en klub’ blevet udbredt på verdensplan med aftalen med UNICEF. Og hvad finanserne angår, ved jeg at det gik dårligt for klubben. Sandheden er, at jeg ikke ved særligt meget om hvordan det går”. Angående præsidentens personlige fejl erkendte Cruyff: ”Det er ting som man ikke bør gøre. Det kan man ikke diskutere”.  

 

Cruyff ville ikke vurdere nyindkøbene. ”Jeg kan tale om dem man har indkøbt de tidligere sæsoner. De har udvist en rigtig god indsats. Men jeg vil ikke give min mening om dem der hentes nu, for dem som arbejder med dem er klubbens trænere”.

 

Cruyff talte også om sit forhold til Barças ledelse: ”Jeg siger til dem hvad jeg synes. Ikke hvad de skal gøre, for beslutningerne skal være deres. Jeg tror at vi igen vil vinde titler, for Guardiola har altid været en vinder. Han er vant til at vinde titler”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 03-07-2008 06:38

 

Nyhedsoversigt