|
Eto’o holder mund. Pep har tæmmet løven (26. juli) |
Han taler ikke. Han er der, men er der ikke. Under normale
omstændigheder ville Samuel Eto’o være eksploderet i overskriftsfyldige
vendinger. Men løven er tæmmet. Han forholder sig helt tavs. For nu mere end en
måned siden gjorde Pep Guardiola det klart, at camerouneren ikke indgår i hans
planer. Siden da har Eto’o forholdt sig tavs. Barça leder efter en 9’er
mens han spørger sig selv ”hvorfor når jeg er her?”. Ronaldinho er
skiftet til Milan og Deco er blevet Chelseas nr. 20. Så kunne Eto’o blive
eneherskeren hos Barça. Men så kommer Guardiola og siger at han ikke vil have
ham, mens Henry som har gjort meget mindre for Barça må blive. Thierry vil de
have men ikke Samuel. Og så var der interesse fra Real Madrid. Eller var det
Eto’o selv der satte rygtet om tilbagevenden til Bernabéu
i gang? Den bedste måde at give igen på på Peps lussing?
Mange siges at ville have Eto’o. Der tales om en byttehandel
mellem camerouneren og Benzema. Så melder Lyon sin
interesse. Men ingen sætter sig i kontakt med Barça og fremkommer med konkrete
tilbud. Imens holder Eto’o mund. Pep lader som ingenting og behandler ham
som en spiller blandt de andre. På den ene side lader han Henry spille med Eto’os nr. 9 på ryggen, men på den anden side gav
Guardiola anførerbindet til camerouneren, da han blev indskiftet
imod slutningen af opgøret imod Hibernian. "Jeg ser
at Samuel ser godt ud. Han er et eksempel på professionalisme og på talent, for
han har altid udvist forskel. Han er en af de bedste angribere i verden”,
sagde Xavi fredag. Men Eto’o er der ikke plads til hos de blårøde.
Barça afslutter i dag opholdet i Skotland med et opgør imod Dundee. Spillerne får nogle få dage hjemme, inden de skal
til Italien på onsdag og senere til USA.
Opgøret imod Dundee skulle kunne ses
direkte på Barça TV Online fra kl. 17 00.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
26-07-2008 07:58