|
Barça slog Fiorentina 1-3 (31. juli) |
Tre kampe har Barça spillet under Pep Guardiola. Tre sejrer. Først
imod Hibernian (0-6), senere imod Dundee
(1-5) og nu imod Fiorentina (1-3). Det var et godt
opgør fra de blårødes side, som denne aften dog var helt i gult. Sejren kunne have
været endnu større.
Første scoring blev minsandten sendt ind af Puyol. Han stod i
feltet og fik bolden fra en anden midterforsvarer Piqué der var placeret i
venstresiden. Herefter havde Xavi, der var tilbage efter forlænget EM ferie, to
chancer. Et skud som Fiores målmand Frey klarede og et skud som ramte tværbjælken. Barça spillede
meget bedre end Fiorentina, men var kun foran 0-1 ved
pausen.
I anden halvleg skete der mere. En spilsituation i venstresiden tillod
Jeffren at afslutte og overlistede Frey. Pazzini reducerede i 72.
minut, men dårligt nok to minutter senere satte Bojan sit stempel på kampen med
et supermål. En åbning fra Jeffren
i dybden til Víctor Vázquez, der spillede på
højrekanten, blev spillet ind imod midten hvor Bojan befandt sig. Han overlistede
to forsvarsspillere og satte bolden i kassen.
1 - Fiorentina: Frey (Storari, min. 71), Zauri, Gamberini (Da Costa, min. 66), Kroldrup,
Pasqual, Melo, Donadel (Jovetic, min. 56) Santana, Kuzmanovic, Gilardino (Gobbi, min 55) og Mutu (Giobetich, min. 55).
3 - Barcelona: Valdés, Alves (Víctor Sánchez, min. 76
), Piqué, Puyol (Cáceres, min. 45), Abidal (Sylvinho,
min. 45), Touré (Víctor Vázquez,
min. 62), Xavi (Sergi Busquets,
min. 45), Keita (Gudjohnsen,
min. 62), Iniesta (Jeffren, min. 35, Marc Crosas, min. 76), Pedro (Bojan, min. 45) og Messi (Hleb,
min. 69).
Mål: 0-1, min. 29: Puyol. 0-2, min. 47: Jeffren.
1-2, min: 70 Pazzini. 1-3, min. 72: Bojan.
Dommer: Massimiliano Saccani
(ITA). Gule
kort: Touré (min. 10).
Tilskuere: 40.428 på Memorial Franchi. (Afviklet 30.
juli)
Billedgalleri fra kampen (Sport).
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
31-07-2008 08:26