Piqué og Pedro klar igen (25. juli)

 

Den glædelige nyhed ved dagens træning var, at Piqué og Pedro trænede sammen med holdkammeraterne. De to var ikke udtaget til opgøret imod Hajduk Split i lørdags, men er nu klar til kampene i Tyskland og USA.

 

Xavi fortsætter sin genoptræning. Det gælder også Puyol. For førsteanførerens vedkommende betragtes det som mest sandsynligt, at han ikke bliver klar til opgørene om den spanske Super Cup, mens viceanføreren snart er parat igen.

 

XAVI OG MESSI NOMINERET SOM ÅRETS SPILLER I EUROPA

 

Barças Xavi Hernández og Leo Messi er sammen med Real Madrids Cristiano Ronaldo de tre finalister hvad angår prisen som årets spiller i sæsonen 2010-11 i Europa, som UEFA uddeler 25. august sammen med Champions League lodtrækningen.

 

Man er kvalificeret hvis man spiller i en europæisk liga, hvorfor argentinske Messi kan være med. En journalist fra hvert af UEFA’s medlemslande har stemt og givet fem point til en spiller, tre til en anden og et point til en tredje. De tidligere nævnte endte på de tre øverste pladser, og den endelig placering for dem alle får vi 25. august. Iniesta blev i øvrigt nr. 4 med 33 point fulgt af Falcao (Porto) med 17 points, Rooney (Manchester United) med 15 points, Vidic (Manchester United) med 5 points samt af Ibrahimovic (AC Milan) og Piqué (Barça) med hver 4 point.

 

Journalisterne har stemt ud fra præstationerne i alle turneringer både for lands- og klubhold.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 25-07-2011 19:10

 

Nyhedsoversigt