To mål af Thiago gav sejr i Audi Cup (28. juli)

 

Thiago Alcántara demonstrerer sin klasse. Således scorede han de to mål som sikrede Barça sejren i Audi Cup imod Bayern München på sydtyskernes hjemmebane. Han var aftenens stjerne og scorede et mål i hver halvleg. Det første på hovedstød og det andet et virkelig kunstværk. Han afdribler et par mænd og sender et hårdt skud langt udefra ind over Butt. Alcántara viste, at han sagtens kan ledsage Andrés Iniesta på midtbanen, og igen blev han valgt som kampens bedste og var den Barça spillere ZDF’s rapporter naturligt nok interviewede efter kampen.

 

Selvom tyskerne ikke stillede med deres stærkeste formation, så udviste de noget meget fysisk betonet fodboldspil, hvor der blev brugt muskler og presset på midtbanen. Det var en hård prøve for de unge blårøde, som dårligt havde haft ti dages forberedelsestid. Fx var Keita med på midtbanen og centerforsvaret blev varetaget af Busquets og Fontàs, hvorfor Barça fik startet godt på boldopspillet bagfra. I front måtte Villa, Jonathan Soriano og Pedro bevæge sig flittigt imod det atletiske bayriske forsvar. Barça havde problemer med boldcirkulationen og havde det slet ikke let. Derfor kom de to første catalanske målchancer efter dødboldssituationer. Et par frispark taget af David Villa. Særligt det første satte Butt på prøve (m.12).

 

Bayern bevægede sig godt i overgangen mellem forsvar og angreb. Særligt takket japaneren Usami der var hurtig på fløjen. En centring fra asiaten der blev afsluttet af Petersen var Heynckes’ holds første forsøg. Men ikke det bedste. Usami spillede i 39. minut Alaba fri, men Valdés viste sin kvalitet i en imod en situationer. Netop derefter viste Thiago Alcántara sit værd. En centring fra venstresiden af Jonathan Soriano blev af Thiago sendt ind over stregen (0-1, m.42).

 

Efter pausen begyndte udskiftningerne. Guardiola valgte at give flere førsteholdsspillere hvil, mens Heynckes satte flere af sine formodede stamspillere ind: Schweinsteiger, Mario Gómez, Kroos og Müller. Det betød at Bayern gik bort fra det fysisk betonede og satsede mere på det tekniske. Men Barça blev uanfægtet ved med at spille på sin måde. Thiago byggede stadig flot op, og nu uden Iniesta.

 

Efter at Pinto havde klaret en god afslutning fra Boateng (m.74), fik de blårøde, som ikke denne aften var i disse farver, bedre gang i angrebsspillet. Afellay kombinerede fra venstre side med Thiago, og efter en bande med hollænderen, modtog midtbanespilleren på kanten til feltet en bold, trak forbi et par mænd og sendte den i mål med et hårdt og velplaceret skud.

 

Desværre pådrog Jonathan Soriano sig i 65. minut af kampen en skade i venstre knæ i et sammenstød med Tymoshchuk. Dette hindrer ham i at tage med til USA.

 

Bayern München: Butt; Rafinha, Badstuber, Luiz Gustavo, Contento; Pranjic, Alaba, Boateng, Usami; Olic og Petersen. Følgende spillede også: Tymoshchuk, Schweinsteiger, Mario Gómez, Kroos og Müller.

FC Barcelona: Valdés; Jonathan dos Santos, Fontàs, Busquets, Maxwell; Keita, Thiago, Iniesta; Pedro, Jonathan Soriano og Villa. Følgende spillede også: Pinto, Jeffren, Afellay, Riverola, Cuenca, Piqué, Carmona og Armando.

Mål: 0-1, m.42: Thiago Alcántara. 0-2, m.75: Thiago Alcántara.

Dommer: Wolfgang Stark (TYSKLAND).

Tilskuere: 66.000 på et fyldt Allianz Arena i München.

Spilledato: 27. august 2011.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 28-07-2011 07:59

 

Nyhedsoversigt