|
Barça skal betale 70% af Hlebs løn hos Inter (25. juli) |
Tyske Sport Bild citerede lørdag Alexander Hleb for, at han skulle
blive hos Barça. Men nu har FC Barcelona officielt bekræftet, at hviderusseren
udlejes en sæson til Inter. Barça har også manet
rygtet om at klubben betaler hele Hlebs løn hos
Milano klubben i jorden. Man betaler dog 70% af hvad hviderusseren
skal tjene, mens Massimo Morattis
klub tager sig af de øvrige 30%.
Der ud over har italienerne en forkøbsret på spilleren når lejemålet
om et år er overstået til en allerede nu færdigforhandlet pris på 10 millioner
euro samt mulighed for bonus på op til to millioner euro. Skulle Barça ønske at
beholde Alexander til den tid, har catalonierne det sidste ord i sagen.
Mourinho: Eto’o er ikke
mindre værd end Ibrahimovic
Man forventer sig i øvrigt at Ibrahimovic
præsenteres som Barça spiller på mandag. Fra hans gamle træner Jose Mourinho får han disse ord med på vejen: ”Kun en dum
træner ville være lykkelig over at miste Zlatan Ibrahimovic. Men kun en dum træner ville ikke være lykkelig
over at kunne få Eto’o”. Mou synes således at Inter
har lavet en fantastisk forretning: ”Eto’o er ikke mindre værd end Ibrahimovic".
Kilde: Sport.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
25-07-2009 20:20