|
Laporta: Núñez fører folk bag lyset (11. juli) |
"Jeg respekterer Núñez’ mening, men han siger ikke
sandheden”, udtalte Joan Laporta da han i morges var gæst hos Catalunya Ràdio. ”Barça befinder sig i en solid økonomisk
situation. Den bedste i historien. Budgettet er på 380 millioner euro, og man
har haft indtægter for omkring 300 millioner euro denne sæson. Núñez fører folk
bag lyset. Det passer sig ikke for en tidligere præsident for Barça at optræde
sådan”.
”Núñez begyndte allerede at stikke en kæp i hjulet i
slutningen af 2003, da vi begyndte at få vanskeligheder. Han udtaler sig kun, når
Barça befinder sig i en vanskelig situation. Det må man respektere. Men sidste
gang han udtalte sig, så begyndte det at gå os bedre. Lad os håbe at det hele begynder
at svinge, nu han igen taler”, fortsatte præsidenten.
Laporta havde ikke skiftet synspunkt angående Rosell: ”Sandro Rosell ville ikke blive en god præsident for Barça.
Det siger jeg fordi jeg kender ham. Jeg ved hvordan han er, og jeg tror at han
er et menneske med mange kvaliteter og dyder. Men ikke dem der er behov for for at være præsident for Barça. Jeg vil ikke fortælle hvor
hans mangler er. Men for at være præsident, er der brug for at man skal være
beslutsom, og sådan er Sandro ikke. Der er mennesker
der er meget bedre forberedte”.
Med hensyn til kritikken af at Barça blot fik 10 millioner euro
ind ved salget af Deco til Chelsea sagde Laporta: ”Salget af Deco til
Chelsea er en god forretning, fordi det var det eneste tilbud der var. Fra ikke
at tjene noget til at tjene 10 millioner euro er der stor forskel”. ”Han
var utvivlsomt afgørende ved de to mesterskaber og ved Champions League triumfen. Men der er gået to sæsoner hvor han ikke
har lavet store ting hos Barça”. ”Han har ikke ydet uanset hvad
motiverne så er, og man skal heller ikke forskønne ham. Han er 30-31 år, og han
er ved at afslutte sin karriere”.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
11-07-2008 21:43