|
Sport: Valencia vil byde 25 millioner euro på Eto’o (16.
juli) |
Jo, Samuel Eto’o har bejlere. En hedder Kuruvuchi og er fra Usbekistan.
Men Valencias nye sportsdirektør Xabier Azkargorta skulle også være interesseret, oplyser Sport.
For ikke særligt længe siden var Valencia på afgrundens rand. Klubben
skulle nu have fået en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 400 millioner euro. Disse
midler skal bruges på stadionbyggeri og nyindkøb.
Planen er således nu at beholde David Villa, som skal danne en farlig
angrebsduo sammen med Samuel Eto’o.
Eto’o har tidligere udtalt, at han vil til en klub der
spiller Champions League. Men måske udsigterne til at
kunne blive i Spanien kan få ham til at acceptere blot at affinde sig med UEFA
Cuppen.
Valencia skulle være villig til at tilbyde Barça 25 millioner euro
for camerouneren. Et alternativ er Zaragozas Diego Milito
der ville koste omkring 15 millioner euro.
Valencia skulle være i forhandlinger med Fenerbaçhe
om at købe Luis Aragonés fri, så han kan overtage trænersædet i appelsinbyen. I fald det sker, vil det sikkert stimulerer Eto’o endnu mere til at skifte til
Valencia. De to kender hinanden godt fra Mallorca, og de skulle have et rigtig
godt personligt forhold.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
16-07-2008 13:27