Ronaldinho truer med at stille til træning hos Barça 14. juli (25. juni)

 

 

Ronaldinho Gaucho overvejer ifølge Sport om han skal give møde, når FC Barcelona 14. juli påbegynder forberedelserne til den kommende sæson med de spillere der ikke har deltaget ved EM. Brasilianeren ved at Pep Guardiola ikke har ham med i sine planer. Men til hans fremtid er afklaret, vil Ronnie deltage i arbejdet som en spiller blandt de andre. Hans bror og agent Roberto de Assis venter frem til slutningen af indeværende uge på en telefonopringning fra Barças ledelse for at få afklaret situationen. Men her i dag tyder alt på at pressefotograferne kan muntre sig med at fange et billede af Ronnie og Pep sammen på træningsbanerne.

 

I fald Ronaldinho udtages til De Olympiske Lege bliver dette brugt som platform til at sælge spilleren. I givet fald vil der næppe ske noget i sagen forinden.

 

Ifølge Sport vides det endnu ikke hvornår Brasilien kan samle sine OL spillere. Således kan det godt tænkes at Ronaldinho skal med til Saint Andrews i Skotland (21-26. juli) og senere slutter sig til OL holdet.

 

Ronaldinhos bror er klar over mulighederne for at der bliver præsidentvalg hos FC Barcelona hvis 2/3 af de medlemmer der stemmer 6. juli ønsker det sådan, og at det kan betyde at Sandro Rosell efter OL’s afslutning er Barças præsident. Dette vil forandre situationen dramatisk.

 

Paradoksalt nok har Roberto en forkontrakt parat med Manchester City, som tilbyder spilleren 12 millioner euro, samt med Milan. Ronaldinhos ønske skulle være kun at forlade Barça hvis et andet europæisk storhold byder sig til. Luiz Felipe Scolari gør igen Chelsea til et godt bud.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 25-06-2008 19:51

 

Nyhedsoversigt