Rosell: Selvfølgelig ville jeg beholde Ronaldinho (27. juni)

 

FC Barcelonas tidligere vicepræsident for sportslige anliggender Sandro Rosell afholdt fredag pressemøde for officielt at bekendtgøre at han stiller op ved det kommende præsidentvalg, hvad end det så bliver engang i sensommeren, hvis mistillidsafstemningen befaler det sådan, eller i 2010.

 

”Jeg ønsker at bekendtgøre min hensigt om at stille op ved det kommende valg i klubben, uanset hvilken dato det til syvende og sidst bliver afholdt. For tre år siden sagde jeg ”du må aldrig sige aldrig”. Men jeg har altid betragtet mig som en handlingens mand, og her er jeg. Dette 'aldrig' med undertoner er blevet til et 'nu'", udtaler Rosell.

 

Når Sandro har holdt sig tavs frem til i dag har det været ”af respekt for Barça”. ”Det har ikke altid været let”. ”Man gør tingene når man er overbevist. Det der virkelig betyder noget er ikke at besejre men at overbevise, og nu har jeg denne overbevisning”.

 

Adspurgt til hvorfor han har valgt at gå i medierne nu og ikke efter mistillidsafstemningen udtalte Rosell: ”At gøre det efter var en smule kujonagtigt. Vi har ønsket at gøre det nu, som tegn på tapperhed”. ”Mistillidsafstemningen er en evaluering af den aktuelle ledelse de seneste to år. Jeg ser ikke denne afstemning som Rosell-Laporta. Hvis det ender med fiasko ved mistillidsafstemningen, tror jeg ikke at jeg kan komme til at stå til regnskab”.

 

Adspurgt til om han 6. juli vil stemme ja til snarligt præsidentvalg svarede Rosell: ”Jeg stemmer ja, for i de seneste to år har der været helt igennem dårligt styrende ledelse i alle henseender. De forsøger at sælge til os, at denne mistillidsafstemning er skadelig for klubben. Og klubben har været ude af balance i to år. Hvis mistillidsafstemningen falder heldigt ud, vil dette hjælpe med at genetablere klubben med udskrivelse af nyvalg”, fortsætter Rosell.

 

Angående klubmedlemmet der tog initiativ til mistillidsafstemningen sagde Sandro: ”Omkring hr. Oriol Giralt, så respekterer jeg ham rigtig meget, som ethvert andet klubmedlem. Han har optrådt demokratisk. Men jeg havde dog aldrig havde påbegyndt en mistillidsafstemning. Men jeg kender ham overhovedet ikke, og jeg har intet at gøre med ham. Jeg ved ikke hvorfor der er så stor interesse for at sige at jeg står bag”, udtaler Sandro.

 

Skulle valget blive nu er der intet problem: ”Jeg har praktisk taget dannet holdet, selvom vi først præsenterer det ved øjeblikket hvor valget udskrives”. Under alle omstændigheder er de fire bestyrelsesmedlemmer der gik af sammen med Rosell med på hans hold: Jordi Moix, Jordi Monés, Josep Maria Bartomeu og Xavier Faus. De var sågar til stede på tilhørerpladserne ved pressemødet der varede i mere end en time.

 

Rosell ønskede ikke at komme med kritik af sportsdirektør Txiki Begiristain: ”For jeg ved ikke om jeg ville skulle give den til ham eller til en anden” sagde han med bevidst dårligt skjult hentydning til Johan Cruyff.

 

Men kritik af vicepræsident for økonomiske anliggender Ferran Soriano, der nok bliver Rosells modstander ved et kommende valg, blev fremført: ”Klubbens nuværende gæld ligner den vi arvede efter Joan Gaspart epoken”. Den tidligere vicepræsident beskyldte den nuværende bestyrelse for ”mangel på respekt for klubmedlemmernes intelligens”.

 

Hvad det sportslige angår beklagede Sandro Rosell at Laporta og hans ledelse ikke har evnet at beskytte holdets primære stjerner som Deco, Eto'o og særligt Ronaldinho: ”Disse spillere er klubbens fædrene arv. Min pligt som præsident bliver at genskabe og holde vagt over denne fædrene arv. Da jeg sagde at jeg ville sælge Ronaldinho, var han 80 millioner euro værd. Men de har taget sig af at få ham ned i pris, og nu er han ikke noget værd”. ”Selvfølgelig ville jeg beholde Ronaldinho. Det ville være absurd at forære ham væk nu han ikke er noget værd grundet alt det man har sagt om ham. Han er klubbens fædrene arv, og man må få ham på benene igen. Om han heder Ronaldinho eller hvad. Det vigtigste bliver at alle skal tale pænt om ham. For klubben er det modsatte ikke godt. Man må give ham værdi, både menneskeligt og forretningsmæssigt. Jeg mener det samme om Eto'o og Deco".

 

Om Sandro ville beholde Guardiola melder historien ikke noget om.

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 27-06-2008 16:42

 

Nyhedsoversigt