Adebayor: Hvorfor skulle jeg ikke tage til Barcelona når Guardiola tror på mig? (29. juni)

 

Ifølge engelsk presse for lader Adebayor Arsenal i løbet af de kommende uger. Angriberen skjuler ikke hvor han vil hen: ”Barça har præsenteret mig for et godt tilbud og et meget interessant projekt”, udtaler han til engelsk presse. ”Endnu har jeg kontrakt med Arsenal, hvorfor jeg må vente og se om mit nuværende hold er tilfreds med mine krav”. Togospilleren skal den kommende uge mødes med Arsenals træner Arsène Wenger for at tale om mulighederne for at forlade London klubben.

 

”Folk spørger om jeg beder om den samme løn som Henry. Dette er ikke nødvendigvis sagen. Men når jeg betragter mig som en værdig substitut for Henry, hvorfor fortjener jeg så ikke hans løn”.

 

”For mig vil det være god lokkemad at spille i Spanien. Jeg foretrækker at gøre det der frem for i Italien for eksempel. Vi spillere bør til hver en tid udnytte mulighederne vi får. Hvorfor skulle jeg ikke tage til Barcelona når Guardiola tror på mig?”, slår han fast.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 29-06-2008 19:19

 

Nyhedsoversigt