Laporta: Vi skaber spillere som bliver FIFA World Player og andre køber dem (12. juni)

 

”Vi ville aldrig kunne forestille os at flirte med at blive det hold som spenderer mest. Vi skaber spillere som bliver FIFA World Player og andre køber dem”, udtaler Barças præsident Joan Laporta angående Florentino Pérez’ indkøb af Kaká og Cristiano Ronaldo hos Real Madrid. ”Enhver skal bare gøre hvad man vil med sine penge. Men vi kan ikke miste jordforbindelsen, og vi går ikke ud for at gøre det. Markedet er som det er, og nogen gange er der ikke anden udvej end at vende dig til det. Men vi arbejder for at blive ved med at have en levedygtig klub og et konkurrencedygtigt hold”.

 

”Jeg vil ikke fortælle den sætning der slap ud, da jeg så Real Madrids omkostning, for det ville være respektløst. Det store spørgsmål som vi alle stiller os er: Hvorfra henter Real Madrid pengene? Jeg kender ikke deres regnskaber, men Barças. Når man laver en sådan investering, skal man hente den hjem. Vi vil ikke hoppe med på den spiral med overpriser”.

 

”Desuden har vi allerede den bedste fodboldspiller i verden -Messi- og spillere med meget talent som Iniesta, Xavi, Eto'o, Touré og Henry. Lad os kigge på det som vi har opnået og gennemgå hvilke spillere vi har i ungdomsafdelingen”.

 

"Forbindelserne mellem Barça og Real Madrid er i harmoni og der er institutionel respekt, og sådan bliver det ved”, slutter præsidenten.

 

Spørgsmålet er jo så om Real Madrids taktik med at ville skabe sommer ved at indkøbe blomsterne er den rigtige, eller om det lønner sig bedre med Barças, hvor man med hårdt arbejde gennem mange år går efter resultaterne. Deltag i afstemningen på Barça.dk.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 12-06-2009 08:09

 

Nyhedsoversigt