Barça har accepteret at Ronaldinho forhandler med City (8. juni)

 

Ifølge Garry Cook der er eksekutivdirektør for Manchester City, har FC Barcelona givet tilladelse til at den engelske klub kan forhandle personlig kontrakt med Ronaldinho. ”Vi er stadig ved begyndelsen, og jeg vil ikke tale meget. Men det er sandt at Barcelona har accepteret at vi taler med ham”, udtaler han til BBC.

 

”Denne weekend har vi allerede folk i Brasilien, og vi er i gang med at tale sammen. Men når man husker på at spilleren vi taler om er den bedste i verden, er der mange ting at ordne. Vi er langt fra en aftale. Men det vigtige er at Ronaldinho vil vende tilbage og spille fodbold. Han vil vise verden at han er den største. Ronaldinho har ladet os vide, at han er interesseret i at skrive under med City. Hvis ikke, ville vi ikke have nået det punkt hvor vi befinder os”, afslutter Cook.

 

Citaterne er oversat til dansk via Sports spanske gengivelse.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 08-06-2008 21:42

 

 

Nyhedsoversigt