Cruyffs klumme: Hvis
modstanderen lukker dig inde bagude bliver der ikke dominans i kontraspillet
(12. juni)
Af Johan Cruyff (El
Periódico)
Kort resume af mit fodboldmæssige koncept: Man skal have bolden i besiddelse
og man skal gøre banen stor. Og så lukke den eller indskrænke tomrummene, når
du mister den. Hvordan gør du banen større? Man åbner ved at bruge
kantspillere. Af de 16 landshold, er der blot et der har brugt denne vej i
deres debut. Portugal. Med Cristiano Ronaldo og Simao. Af resten har mange to
spydspidser fremme, (Tyskland, med Klose og Mario Gómez og Spanien med Torres
og Villa), og nogle sågar blot en (Holland, med Van Nistelrooy). Offensivt
fører det til at du må have tiltro til at dine midtbanespillere når med op, og
særligt må du krydse fingrene for at dine backs får en god dag. For uden
kantspillere må det være dem som til sidst åbner banen med kontinuerlige
galopløb.
Jeg vil aldrig rakke ned på kontraangreb. Et godt søsat og
veludført kontraangreb er ganske enkelt fremragende. Fra at kunne indkassere et
mål til at du selv scorer i et snuptav. Som det skete for Holland ved det andet
af deres mål imod Italien. Kontra affyret af en back (Gio van Bronckhorst),
galopløb, centralt på midtbanen til Kuyt, aflevering til Sneijder og mål. Og i
Spanien-Rusland var der et afgørende bidrag fra en back som Capdevila. Holland
og Spanien spiller på kontra. Det blev til knusende sejrer i deres premierer.
Men pas på. Først når der står 1-0 til dig. At dominere kunsten med
kontraspillet er en dyd, men hvis modstanderen lukker dig inde bagude bliver
der ikke dominans i kontraspillet som kan bruges. Det må man fortælle Frankrig
efter deres debut imod Rumænien. I dette tilfælde, hvad end du kan lide det
eller ej, må du forsøge at åbne banen. Og her kan den massive tilstedeværelse
af midtbanespillere blive vendt imod dig.
Den første kamp ved en stor turnering, kun i Portugals gruppe har
man afviklet to, kan ikke bruges som barometer. I din debut har du bare en
bekymring: Ikke at tabe. Der er endnu ikke bekneb og der er margen til at
indhente. Jeg kan tælle holdene som har lavet lidt eller Intet i deres debut
op, for det er størstedelen. Men jeg fæstner mig ved dem som har bidraget med
noget.
Holland og Spanien bestyrede kontraspillet fremragende. Men vi må
ikke glemme, at det til dels var takket to modstandere som aldrig lukkede sig
inde efter at have indkasseret det første mål. Tyskland var den eneste som på
en måde anvendte konceptet med at forsvare fremadrettet, hvormed man til
uendelighed generobrede bolde på modsat banehalvdel. Mere end nogen, så
fortjener Portugal et kapitel for sig selv. Til forskel fra alle andre havde
man to kantspillere til at åbne banen og man ønskede altid bolden. Man
kombinerede ikke et men derimod to våben: dominans og kontraangreb. Deres
problem er velkendt: De evner ikke at forsvare fremadrettet. Og de kunne så glimrende
gøre det. Delvist grundet deres indstilling. De kunne lave endnu en aflevering
fremadrettet. De laver den bagud.