Barça B vandt 1-0 og
er tilbage i 2. division B (15. juni)
Pep Guardiola har fået sin første og forhåbentligt ikke sidste
triumf som træner. Denne søndag eftermiddag førte han Barça B op i Anden Division
B, hvilket er øverste regionalliga i Spanien lige under den landsdækkende 2.
division.
Den kommende cheftræner for Barça havde satset på en offensiv
opstilling. Barça B sad på kampen fra første minut og skabte gode chancer.
Pedrito, Victor Vázquez og Dimas havde muligheder, men særligt farlig var Gai
Assulin på venstrekanten.
Gevinsten kom da også i 41. minut, da Victor Vázquez, som har haft
en stor sæson hos filialholdet, erobrede bolden ved kanten af feltet og ikke
tøvede med at sende den hårdt og med stor fart i kassen.
Barça B fortsatte med at skabe chancer efter pausen, men Barbastro
begyndte at spille hårdere. Der blev begået det ene frispark efter det andet,
og mange blev der ikke fløjtet for. Det gjorde at spillere som Gai fik
vanskeligere ved at komme til afslutninger. Men det gik ikke bare ud over den
unge israeler. Da Victor Vázquez blev taget ud i 8. minut og erstattet af
Abraham, var det grundet en hård stempling på midtbanen.
Efterfølgende modtog Bel et gult kort for en stempling direkte på
Gais knæ, og i 19. minut fik Mañas en advarsel for en hård behandling af
Busquets.
Men vi fik heldigvis også noget fodboldspil ind mellem Barbastros
grove ugerninger. Således var Pedrito og Guerra tæt på ved flere lejligheder. I
66. minut ramte Pedrito overliggeren efter et godt hurtigløb på fløjen.
Der blev hele fem minutters ekstra tid. Men der kom ikke flere
scoringer. Efter 0-2 ude og 1-0 hjemme var oprykningen en kendsgerning.
Der var omkring 10.000 tilskuere.
FC Barcelona B: Oier; Córcoles, Chico, Xavi Torres, Espasandín;
Sergio Busquets (Valiente, 75'), Víctor Vázquez (Abraham, 53'), Dimas, Gai
(Jeffren, 60'), Pedrito og Guerra.
Barbastro: Febles, Metola, Bel (Ramón (82'), Remacha,
Pérez, Serrano, Bona, Sánchez, Romero, Figueroa og Linares.
Mål: 1-0 Víctor Vázquez (min 41).
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 15-06-2008 21:48